
Sparekasse hjalp, da drømmehuset dukkede op i Sæby
23. januar 2021 - kl. 1:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Vi havde fundet vores drømmehus i Sæby, og vi stod samtidig med et par som ville købe vores hus, som vi havde til salg,” fortæller Kasper Asmussen og Nicoline Frahm Vanggard.
Parrets daværende bank var af den opfattelse, at det ikke var det rigtige tidspunkt at skifte bolig, men Nicoline og Kasper følte, at det var deres drøm at komme til at bo i et mere børnevenligt hus, og drømmen kunne let forsvinde, hvis de ikke slog til.
”Vi gik et kort stykke tid og vendte og drejede situationen, og efter anbefalinger fra flere familiemedlemmer, som allerede var kunder i Sparekassen Vendsyssel, besluttede vi at kontakte rådgiver Mads Boelskifte Pedersen der,” fortæller Nicoline og Kasper.
Inden for meget kort tid var der både solgt og købt hus. Drømmen gik i opfyldelse!
”Først og fremmest er vi glade for at komme “hjem igen”. Vi havde været kunder hos Sparekassen Vendsyssel tidligere, men er nu tilbage, og vi har ikke et sekund fortrudt vores valg,” lyder det fra Kasper Asmussen og Nicoline Frahm Vanggaard.
”Banken tog rigtig godt imod os, og vi sætter stor pris på, at det er meget jordnære rådgivere, som tydeligt forstod vores behov og drømme. Man tager sig tid til at forklare i dybden, og alle muligheder bliver vendt og drøftet for og imod. Vi synes, det er et rigtig godt match, og vi føler os rigtig trygge i deres hænder,” lyder det afslutningsvis fra de nybagte huskøbere.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sparekasse hjalp, da drømmehuset dukkede op i Sæby' til en bekendt