
Moderne og energivenlig villa opført i 2017 på blind villavej
9. november 2020 - kl. 8:56 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Velkommen på Hans Dyres Vej – en stille og børnevenlig villavej, hvor det gode naboskab er i højsædet og hvor naturen i det nære område spiller en stor rolle, og man forstår hurtigt hvorfor. Villaen er naturskønt beliggende nær Sæbygård Skov – en helt fantastisk og idyllisk bøgeskov med brusende vandløb og stejle bakker. Der er ligeledes kort afstand til golfbanen samt herregårdsmuseet Sæbygård slot.
Selvom beliggenhedens helt store force er skovens nærhed, så er det også rart med daglige nødvendigheder ved hånden, så indkøbene ikke bliver en unødvendig tidsrøver. Sæbys hyggelige bymidte summer af liv i særligt sommerhalvåret, hvor turister besøger kysten fra nær og fjern, og I kan glæde jer over, at I nemt kan vælge kulturtilbuddene til og fra efter humør. Frederikshavn og Aalborg nås nemt via E45, så beliggenheden er også pendlervenlig.
Den energivenlige villa fra 2017 er opført i vedligeholdelsesvenlige materialer, så den i dag fremstår både smuk og moderne med det sorte tag og lyse murværk. Fra arkitektens side er der lagt stor vægt på en optimal udnyttelse af boligens areal samt en lys og venlig indretning, hvilket gør at I får en villa der på én gang både er rummelig, hyggelig og elegant.
Her får I ikke mindre end 2 gode værelser, soveværelse med stort skydeskab, lækker lyst og moderne badeværelse samt bryggers/entré med praktisk grovkøkken og gode opbevaringsmuligheder. Husets helt store stjerne og samlingspunkt er det store opholdsområde. Det lyse og funktionelle køkken er integreret i opholdsafdelingen, så aftenens salatsnitter ikke afskæres fra hyggen, og hygge er der rigtig god plads til i den store stue. Stuens store vinduespartier sikre et fantastisk lysindfald og en smuk udsigt til grønne arealer med både løv- og nåletræer.
Villaen ligger på en 250 kvadratmeter letholdt grund, hvor I ikke skal bruge jeres kræfter og overskud på at passe haven. Her kan I nyde fritiden og samle energi til den travle hverdag på de fantastiske terrassemiljøer, der hører til villaen. Desuden praktisk indbygget udhus og brugsret til carport.
Adresse: Hans Dyres Vej 36B, 9300 Sæby
Mægler: Lars Jensen
Sagsnr. 93005518
Type: Villa
Boligareal: 115 m2
Grundareal: 250 m2
Rum: 4
Værelser: 3
Antal plan: 1
Byggeår: 2017
Energimærke: A10
Pris: 1.898.000 kr.
Ejerudgifter: 1.995 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Moderne og energivenlig villa opført i 2017 på blind villavej' til en bekendt