Sæby-elever bag flot indsamlingsresultat!

Sæby-elever bag flot indsamlingsresultat!

8. november 2020 - kl. 10:42 - af

På Skolernes Motionsdag før efterårsferien samlede Sæby Skoleafdelings aktive elever ind til PlanBørnefonden ved at løbe sponsorløb i Gybels Plantage. Ruten var 2,5 km lang, og der blev i alt løbet 847 runder af børnene fra 0. til 4. klasse – altså sammenlagt lige over 2.100 kilometer.

Og hvilket løb det blev! Nu er resultatet af anstrengelserne nemlig tikket ind; og Sæby-børnene imponerede ved at samle næsten 42.000,- kroner sammen.

Det er det største beløb, der er kommet ind til PlanBørnefondens arbejde på denne måde – og intet mindre end en fordobling af skolens beløb fra sidste år, hvor der i øvrigt blev løbet for samme formål!  Derfor blev eleverne på fredagens virtuelle morgensamling enige om, at det faktisk måtte være intet mindre end en verdensrekord – og dén blev selvfølgelig fejret med klapsalver, der vist ikke kun kunne høres ude i cyberspace, men i det meste af Sæby!

Fra skolens og PlanBørnefondens side lyder der en stor TAK for alle bidrag fra forældre, bedsteforældre, naboer, venner og andre, der har sponseret de mange motionsdags-runder, hvorfra resultatet nu hjælper coronaramte børn ude i nogle af verdens allerfattigste lande!

 

En kommentar til “Sæby-elever bag flot indsamlingsresultat!” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Sæby-elever bag flot indsamlingsresultat!”

  • Hvor er det godt – børn hjælper børn.
    Det gir mening i en tid hvor meget er meningsløst.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby-elever bag flot indsamlingsresultat!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger