
Sæby Rådhus ramt af endnu et indbrud
20. oktober 2020 - kl. 5:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Natten mellem søndag og mandag har der endnu engang været indbrud på Sæby Rådhus og igen er tyvene gået efter byrådssalen.
Sidste gang var natten mellem den 21. og 22. august, hvor byens gamle borgmesterkæde, som er uerstattelig, blev stjålet.
Borgmester Birgit Hansen oplyser til SaebyAvis.dk, at der ikke umiddelbart er fjernet noget fra Rådhuset i Sæby, men bekræfter at der har været ubudne gæster.
“Vi har sikret vores værdier, også i byrådssalen i Sæby, på anden vis indtil alarmsystemet er optimeret, hvilket er iværksat”, siger Borgmester Birgit Hansen.
– Jeg er så ærgerlig over, at nogen ikke kan kende forskel på dit og mit og vores fælles værdier, slutter Borgmesteren.
Noget tyder på, at alarmen, som allerede sidste gang ikke virkede optimalt, stadig ikke virker helt efter hensigten.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Rådhus ramt af endnu et indbrud' til en bekendt