
6 måneder til juleaften – det skal fejres!
26. juni 2020 - kl. 15:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der kom lidt liv i gågaden den 24. juni, da julemanden og julemor kom forbi Cafe Mathilde og Madam Smed i anledning af caféens markering af 1/2 års dagen til juleaften.
Glade børn sad på skødet af julemanden, og de norske og tyske stamgæster i byen fik en anderledes og sjov dag i sommervarmen.
Enkelte gik all in og nød husets gode gløgg, æbleskiver og flæskesteg.
Julemanden og julemor var i den grad med til at sprede glæde, stemning og smil i byens gågade onsdag.
For alle dem som ikke nåede at hilse på julemanden, kan I sætte x i kalenderen den 24. december og igen den 24. juni 2021, hvis julemanden kan lokkes til byen igen til den nye tradition i Cafe Mathilde og Madam Smed.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.











Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '6 måneder til juleaften - det skal fejres!' til en bekendt