
Hedebo Strand Camping aflyser kræmmermarked
26. maj 2020 - kl. 0:29 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Normalt er der et festligt marked med hygge og sjov i Pinsen på Hedebo Strand Camping. Men de må ikke, heller ikke selv om det foregår udendørs, må man ikke sætte boder op.
Det forligger desværre, at det fra statens side endnu ikke er lovligt, og at de kan risikere bøder og i værste fald lukning af Hedebo.
Eric Christensen, der er lejrchef på Hedebo Strand Camping, fortæller: “Det er kedeligt vi ikke kan afholde vores store kræmmermarked, men vi må ikke, og det må vi respektere. Vi håber på forståelse fra alle, både campister og alle de mennesker, der normalt kikker forbi.
Til gengæld håber vi, hvis forholdene tillader det, at vi kan holde “pinse” marked i weekenden den 5. – 6. september, hvor vi samtidig vil hold åbent hus hele dagen, med rundvisning på hele campingpladsen. Her håber vi at kunne tiltrække nye fastliggere og selvfølgelig også nye feriegæster til den kommende sæson.
Vi er selvfølgelig kede af det, men håber på jeres forståelse, og glæder os over de campister, der til trods for forholdene, allerede er på pladsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hedebo Strand Camping aflyser kræmmermarked' til en bekendt