
Ledsagere og pårørende skal stadig holde sig væk
12. maj 2020 - kl. 14:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På Regionshospital Nordjyllands afdelinger har personalet de seneste dage også oplevet en stigning i antallet af ledsagere og pårørende, der møder op på hospitalet.
På Facebook har Hospitalet delt et opslag, hvor de slår fast at langt størstedelen af de besøgende og ledsagere stadig skal holde sig væk fra hospitalerne, medmindre der er tale om nogle særlige tilfælde.
– Det er både af hensyn til de indlagte, men selvfølgelig også fordi at vi ikke vil have, at de besøgende bliver syge, selvom smittetrykket er meget lavt her i Vendsyssel, siger Thomas Larsen og fortsætter: “Vi oplever det som om, at vi smider en smule af den her forsigtighed væk, når der nu bliver åbnet op en masse andre steder. Pårørende og ledsagere har taget det hele mere lempeligt de seneste par dage”, siger Thomas Larsen, til TV2 Nord.
Det er en national beslutning, om hvornår der igen bliver åbnet for besøg på landets hospitaler.
En kommentar til “Ledsagere og pårørende skal stadig holde sig væk” under annoncerne.




Derfor er det også farlig at lukke op for masse-turisme, selv om branchen står næsten stille i øjeblikket.
Vi ved ikke hvad der kommer ind i landet.