
Fodboldklubber som Skjold er vigtige for fodboldverdenen
1. november 2019 - kl. 16:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De senere år har flere og flere små klubber set sig nødsaget til at fusionere, fordi de ganske enkelt har haft svært ved at stille spillere til et hold. Men fra DBU har man tidligere udtalt, at fusion bør være sidste udvej, og det er der en række gode grunde til.
Fodbold er populært som aldrig før. Ifølge den seneste opgørelse fra 2018 af medlemstallene fra sport og idræt fra Dansk Idrætsforbund har fodboldklubberne i Danmark knapt 330.000 medlemmer. Men i nyere tid har flere og flere professionelle fodboldklubber også valgt at fusionere. Mange vil måske spørge, om der overhovedet er brug for de små lokale klubber rundt omkring i Danmark. For udover nogle få sensationer, som der ofte går årtier imellem, må man være ærlig og realistisk, når man ser på, om de små klubber rent faktisk kan opnå noget sportsligt og økonomisk. Skagen leverede sensationen i 1987 mod Brøndby, og de deltidsprofessionelle spillere fra Hobro imponerede også med deres første sæson i Superligaen i 2014, hvor de slog både FCK og Brøndby og endte på en 7. plads.
Men der er stadig langt mellem disse sensationer, og langt det meste af tiden kæmper de små klubber i de laveste rækker og med spillere, som primært spiller fodbold som en hobby, mens de passer studier og arbejde ved siden af. Så hvilken funktion udfylder små klubber som IF Skjold Sæby, og hvorfor er det vigtigt at bevare dem?
Oplandet understøtter de store klubber
Mange af de største klub- og landsholdsstjerner gennem tiden er begyndt med at spille fodbold i små klubber. Christian Eriksen, som i dag spiller for storklubben Tottenham Hotspurs i den engelske Premier League, der ligger i midten af ligaen, men dog ikke er favorit til at vinde mesterskabet, hvis man kigger på betting odds. Eriksen begyndte karrieren i Middelfart Gymnastik og Boldklub. Allerede 10 år efter skiftede han til Odense BK. IF Skjold Sæby fodboldklub har selv udklækket spillere som Rasmus Thellufsen, der blev hentet til AaB som ungdomspiller og i dag slår sine fodboldfolder i Hansa Rostock i Tyskland.
De små klubber har en social funktion i lokalområdet
Mange af de små klubber har en samlende funktion for deres tilhørsby. I IF Skjold Sæby har man for eksempel fokus på sport, venskaber og friluftsliv. Man skaber relationer, når man mødes via fodboldsporten, og det er især vigtigt i provinsen, da det det også kan være med til at bremse befolkningsflugten til storbyerne. Og udover at styrke sammenholdet i lokalmiljøet er det også vigtigt at kommunerne giver aktive tilbud til beboerne.
Så selvom det kan være fristende for de små klubber at fusionere for at udvide spilleradgang og opfylde deres ambitioner, så bør man alligevel tænke sig om to gange, før man beslutter sig for denne løsning.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fodboldklubber som Skjold er vigtige for fodboldverdenen' til en bekendt