Regionen siger ja, kommunen nej til råstofindvinding

Regionen siger ja, kommunen nej til råstofindvinding

10. oktober 2019 - kl. 9:27 - af

Plan- og Miljøudvalget i Frederikshavn Kommune har haft ekstraordinært møde om råstofindvinding ved Ravnsholtvej 50 nær Gærum.

Regionsrådet besluttede på dets møde den 24. september at give tilladelse til råstofindvinding på adressen.

Frederikshavn Kommune har haft Regionens udkast til tilladelse i høring.

Spørgsmålet om råstofindvinding på arealet blev ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af den 19. oktober sidste år sendt til fornyet behandling i Regionen.

Regionen har herefter indhentet udtalelse fra Frederikshavn Kommune vedrørende mulighed for alternative graveområder i kommunen, kommunens fremtidige planer for vandindvinding i Gærum-området samt hvilke konkrete risici kommunen ser for forurening af drikkevandet ved råstofindvinding i området. Samtidig er der indhentet udtalelse fra Miljøstyrelsen.

Regionen vurderer herefter, at råstofindvindingen med de opstillede vilkår ikke forventes at indebære betydelig risiko for forurening af grundvandet i området, og hermed at der kan gives tilladelse til den ansøgte råstofindvinding.

Frederikshavn Kommune ønsker, som ved den tidligere sagsbehandling, at der ikke gives tilladelse til råstofindvinding ved Ravnsholtvej 50. Begrundelsen er, at graveområderne ligger relativt tæt (ca. 4 km) på indvindingsboringer ved Åsted Vandværk, og selv en minimal risiko for påvirkning af grundvandet i området vurderes som uacceptabelt.

Plan- og Miljøudvalget har nu drøftet sagen og godkendt, at kommunen et høringssvar til Regionen.

Heri nævnes endvidere, at der ikke kan herske tvivl om, at hele Åsted-området er et smukt, velbevaret og karakteristisk istidsmorænelandskab med adskillige velbevarede kulturspor i form af bl.a. mange rundhøje.

Kommunen anføres i sin kommentar også, at hele området har gennem mange år været gødet med slam. Råstofindvinding vil medføre afgravninger indtil få meter over vandspejlet – for området vil det betyde afgravninger mellem 6 og 23 m tykkelse. Væsentlige landskabelige ændringer af denne størrelse vil ubetinget medføre uoprettelige landskabelige spor i dette unikke morænelandskab.

Frederikshavn Kommune påpeger afslutningsvis, at med de anførte bemærkninger omkring vandinteresserne er der alene vandindvindingsmæssige hensyn, som vægter for, at der ikke meddeles en gravetilladelse.

Link, hvor kommunens samlede svar til Regionen kan ses (scroll til side 6-12):
https://frederikshavn.dk/umbraco/Surface/LocalEsdhPdfSurface/GetAgendaPdf?commId=Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%202018-2021&date=08-10-2019%2000.00%20-%2000.00&fileName=Referat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionen siger ja, kommunen nej til råstofindvinding' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger