Ishockeyspiller fra Frederikshavn sigtes for vold

Ishockeyspiller fra Frederikshavn sigtes for vold

24. september 2019 - kl. 15:23 - af

Nordjyllands Politi har i dag, 24. september 2019, truffet beslutning om, at der skal rejses sigtelse for vold mod ishockeyspiller Kristian Jensen fra White Hawks.

Det sker på baggrund af politiets undersøgelse af forholdene omkring den episode, der skete mellem to spillere under en ishockey-kamp, som blev afviklet i weekenden i Frederikshavn. I forbindelse med episoden blev en ishockey-spiller fra Odense væltet omkuld på isen af Kristian Jensen fra Frederikshavn, hvorved Odense-spillerens hjelm falder af, og i forlængelse af dette tildeles Odense-spilleren et slag mod hovedet.

Efter kampen har Nordjyllands Politi modtaget flere henvendelser fra offentligheden om episoden, hvorfor politiet indledte en nærmere undersøgelse af omstændigheden omkring episoden.

Og det er dét arbejde, der nu har resulteret i, at politiet har rejst en sigtelse for vold mod Kristian Jensen fra White Hawks.

”Vi har i dag meddelt den 23-årige ishockeyspiller fra Frederikshavn, at han sigtes i sagen, og at han skal afhøres om det skete. Det er normal procedure i en sag som denne,” siger den ansvarlige for politiets efterforskning, politikommissær Peter Skovbak, der videre oplyser, at der iværksættes en række efterforskningsskridt, som skal afdække forløbet før, under og efter det skete, hvilket altså bl.a. betyder, at sagens parter afhøres.

Derfor kan politiet heller ikke, af hensynet til efterforskningen, udtale sig yderligere om sagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ishockeyspiller fra Frederikshavn sigtes for vold' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger