
Arkivfoto
Så starter salget af billetter til årets tyrolerfest
14. september 2019 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag den 15. september går det løs. Billetsalget til årets tyrolerfest foregår fra kl. 10 – 12 i Syvstenhallen, og prisen er 225 kr. for entré og buffet.
Syvsten IF har fået så mange forespørgsler på billetter, så der bliver run på billetterne på søndag.
I år er der 2 orkestre samt DJ James til at underholde. Både Sæby Tyrolerorkester, som er kendt for at få stemningen i top med deres varierede musik, og orkestret med masser af populærmusik på setlisten – Helt 100.
Syvsten IF glæder sig til at afprøve deres nye koncept, og den lækre tyrolerbuffet bliver igen i år leveret af Meny i Sæby.
Skulle der mod forventning, være billetter tilbage søndag efter billetsalget, kan man forsøge sig hos Inge på tlf. 2145 1823 eller hos Click i Sæby.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så starter salget af billetter til årets tyrolerfest' til en bekendt