Reguleringsprojekt for det offentlige vandløb Solsbæk

Reguleringsprojekt for det offentlige vandløb Solsbæk

30. august 2019 - kl. 0:54 - af

Frederikshavn Kommune har i henhold til Vandløbsloven besluttet at fremme et projekt vedr. regulering af det offentlige vandløb Solsbæk syd for Sæby frem mod udløb i Kattegat nord for Store Nørklit.
Formålet med reguleringen er at forbedre afvandingen, fastsætte lovlige dimensioner samt omlægge en fejlplaceret bro.

I henhold til vandløbsloven skal vedligeholdelsen af de offentlige vandløb teknisk set foretages enten ud fra krav til en fast skikkelse eller ud fra krav til en fastlagt vandføringsevne.

Der har imidlertid vist sig at være en række mangler ved styre-kote-vedligeholdelsesprincippet. Princippet kan give anledning til situationer, hvor en kontrol viser, at vandføringsevnen er overholdt, men hvor den aktuelle vandføringsevne reelt er blevet forringet. Der vil således kunne opstå situationer, hvor vandløbets vandføringsevne er blevet forringet så meget, at der normalt ville skulle foretages en oprensning, men ved en kontrol af vandføringsevnen vil denne vise, at vandløbsmyndigheden ikke må foretage en oprensning.

Der er i maj 2017 foretaget en komplet opmåling af Solsbæk. Ved opmålingen er der foretaget profilering for hver ca. 100 m, og hvor der er væsentlige ændringer af profilen, herunder umiddelbart før og efter bygværker. Der er i alt opmålt 47 tværprofiler. Bygværker samt tilløb er ligeledes målt op.

Ved opmålingen af Solsbæk blev længden af vandløbet registreret til 3.233 m.

Solsbæk samt arealerne langs de nederste ca. 450 m af Solsbæk er beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Ifølge Naturbeskyttelsesloven må en regulering af et vandløb ikke give anledning til en ændring af naturtilstanden i vandløbet.

Reguleringen af Solsbæk giver anledning til iværksættelse af en mindre oprensning, der fremover giver vandløbet lidt bedre faldforhold på strækningen. Der forventes derved mulighed for en bedre selvrensning, og da oprensningen kun omfatter løst aflejret sand og ikke en oprensning af en stabil vandløbsbund, vil natur- og miljøtilstanden i Solsbæk og langs vandløbet ikke påvirkes af reguleringen. Det er således vurderet at reguleringen ikke vil påvirke naturtilstanden på de tilstødende beskyttede naturarealer og vandløbet.

I vandområdeplanen er Solsbæk målsat til god økologisk tilstand. Der ses en del okker i området.

Reguleringen (fastlæggelsen af et kommende krav til vandføringsevne) omfatter hele Solsbæk. De høringsberettigede lodsejere er således alle lodsejere, der har arealer direkte ned til Solsbæk.

Omkostningerne ved udarbejdelse af reguleringsprojektet og sandoprensningen dækkes af Frederikshavn Kommune. Omkostningerne ved omlægning af en rørbro betales af lodsejeren.

Link til hele projektbeskrivelsen fra Orbicon:
https://frederikshavn.dk/media/11487/270919-samlet-reguleringsprojekt-solsbaek.pdf

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Reguleringsprojekt for det offentlige vandløb Solsbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger