
Udlejning af feriehuse sætter nye rekorder
19. august 2019 - kl. 8:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Flest overnatninger for årets første halvår siden 2004 – og 2019 tegner til rekord for fjerde år i træk.
7,4 mio. overnatninger. Det er ny rekord for overnatninger i udlejede feriehuse i årets første halvdel.
Fremgangen er på 8,4 % i forhold til sidste år og det er det højeste overnatningstal siden statistikkens start i 2004, viser tallene fra Danmarks Statistik.
”Der er i disse år virkelig gode muligheder for at udleje sit sommerhus – både til danskere, der ønsker at holde en tryg familieferie herhjemme og spare på CO2-udledningen ved at droppe flyrejsen. Og til udenlandske turister, som for nogles vedkommende ’flygter’ fra varmen i Sydeuropa,” siger Henrik Hauthorn Jensen, der er boligmarkedsanalytiker i ejendomsmæglerkæden Home.
Og trenden ser ikke ud til at være en flygtig sommervind, påpeger Home.
Bookningerne for resten af 2019 peger nemlig på fjerde rekordår i træk.
Der er ved udgangen af juni 2019 booket 321.800 husuger i resten af året. Det er en fremgang på 9 % i forhold til bookingerne på samme tidspunkt i 2018.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udlejning af feriehuse sætter nye rekorder' til en bekendt