De gav den fuld GAS-BI-DUA i Sæby
2. august 2019 - kl. 22:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Som på bestilling var vejret igen i sommerlige folder, og det gav travlhed og masser af mennesker til Open By Night i Sæby.
Allerede fra spisetid flød musikken på Torvet og DJ James, der var hyret som opvarmning til GAS-BI-DUA, var som altid veloplagt med numre fra dengang og en kvik bemærkning.
Torvet var fyldt med glade mennesker og restauratørerne forsøgte sig med et smil mellem svedperlerne, der var fyldt helt op alle steder, så travlheden var åbenlys.
Efter de fleste munde var blevet mættet og klokken efterhånden havde sneget sig ind på de første aftentimer, blev der skruet op for musikken på Torvet. GAS-BI-DUA slog tonen an.
Et overflødighedshorn af velkendte Gasolin og Shubidua numre flød ud af højttalerne i ca. samme tempo som fadøllen rundt i de mange vogne.
Udover Torvet i Sæby var gaderne omkring også tæt pakket med kunder, der lige skulle have den sidste gode handel med inden hverdagen igen sætter ind.
Så med smil på læben og til skrål af “Vi går aldrig hjem”, kunne butiksejere og restauratører sætte nøglen i døren efter en rigtig god aften i Sæby.
En kommentar til “De gav den fuld GAS-BI-DUA i Sæby” under annoncerne.
Loading ...
“Spiller vi for højt?” spurgte forsangeren efter et af de første numre, måske som en bemærkning fra publikum. Han svarede :” I skal ikke snakke, I skal danse”.
Det var en kongekommentar.
Det er lige så meget publikum som bandet, der gør en koncert til en god oplevelse. Hvis der sidder 2000 mennesker foran scenen som er mere eller mindre ligeglade med musikken, mister musikerne noget af spilleglæden, og det er jo ikke meningen med at invitere nye og spændende grupper til musik på torvet.
Jeg går ikke i byen for at drikke fadøl i spandevis, men for at nyde musikken. Derfor kolliderer min interesse med det publikum der snakker højere end bandet kan spille.
Et slogan i musikbranchen lyder :”Bad sound kills good music.” Det er fristende for et band at skrue op for anlægget i takt med at publikum bliver mere og mere højrøstede, men det ender tit i at alt forvrænges – og så kan man lige så godt gå hjem.