
Gas-bi-dua optræder til Open by Night i Sæby
16. juli 2019 - kl. 0:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når Sæby Handelsstandsforening den første fredag i august er vært ved årets 2. Open by Night i Sæby, er det med ingen ringere end Gas-be-dua som trækplaster.
Gas-bi-dua er en hyldest til to af de måske største livebands i dansk rockhistorie.
Fælles for bandets medlemmer er en ungdom præget af islandske trøjer, knallertkørekort, hessianbeklædte vægge og Klub-8 værelser. Alle havde en kassettebånds samling spækket med hits som Rabalderstræde, Stærk Tobak, Langebro og Folkevognen, der strømmede ud af højttalerne, alt imens der blev svedt over færdighedsregning, stilskrivning og kærestebreve til Joanna, Smukke Linda, Inga og Katinka.
Kærligheden til ungdommens helte i Gasolin og Shu-Bi-Dua har nu samlet drengene i festorkestret Gas-bi-dua. Et solidt orkester hvor der bliver sparket gas i Shubberne og fyret op under Gasserne.
Så koncerten med Gas-bi-dua til Open by Night er fællessang, svedige guitarsoloer og udødelige klassikere. Med andre ord det bedste til dig og dine venner.
Open by Night i Sæby afholdes fredag d. 2. august og Gas-bi-dua går på scenen kl. 19.30.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gas-bi-dua optræder til Open by Night i Sæby' til en bekendt