
Musik og aftenåbent i Sæbys butikker
23. juli 2019 - kl. 6:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag d. 25. juli, kan man endnu engang nyde godt af ekstra åbent i butikkerne, og musik både på Torvet og i Lanternens Gård.
Allerede fra kl. 17.30 er der musik fra scenen på torvet med “Helt 100”.
I Lanternens Gård bliver der for alvor skruet op for både volumen og festen, når koncerten med Double D & Die Herren sparker festen igang kl. 18.
Die Herren er et dansk U2-kopiband dannet den 1. marts 1991 i København. Die Herren har siden midthalvfemserne spillet omkring 80-90 koncerter om året, hvoraf størstedelen har været i Danmark. Die Herren spiller udelukkende U2‘s sange og stilen er kendetegnende ved medrivende sceneoptrædener og et visuelt og grafisk udtryk.
Butikkerne holder åbent helt til klokken 20.00, hvor musikken på Torvet stopper og mon ikke der kan findes et godt tilbud eller to.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Musik og aftenåbent i Sæbys butikker' til en bekendt