Dimissionstale til EUX- og HHX-studenter på Handelsskolen

1. juli 2019 - kl. 8:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

– Vi ved alle sammen, hvad det vil sige at være indfødt, sådan lød indledningen på direktør Brian Anderssons dimissionstale til eleverne på Frederikshavn Handelsskole.

Jeg selv er indfødt nordjyde. Og jeg føler mig godt tilpas med at være nordjyde. Jeg kender den nordjyske geografi og kultur, den nordjyske måde at tale på, og jeg føler mig særligt tryg her i Nordjylland. Jeg har boet i andre dele af landet, men her… i Nordjylland føler jeg mig hjemme. Jeg er født af nordjyske forældre….

Når jeg tænker lidt nærmere over det, så er jeg faktisk ikke født her. Men jeg har boet her, det meste af mit liv. Og faktisk var det kun min mor, der var rigtig nordjyde, min far var ud af en svensk familie.

Men jeg føler mig som nordjyde, og jeg kan godt føle, at jeg er rigtig nordjyde – uden at være indfødt. Fordi jeg er helt sikkert en del af den nordjyske kultur.

På samme måde er der nok en del af jer, der er indfødte Vendelboer. Eller i hvert fald føler jer som rigtige vendelboer (jeg ved godt, at jeg ikke kan betragtes som rigtig vendelbo).

En vendelbo har nogle særlige karakteristika – man siger bl.a. at vendelboen:

Ikke lader sig kue – gerne vil bestemme selv

Stædig

Nøjsom / sparsommelig (ikke nærig)

Siger ikke mere end højst nødvendig og

Har en særlig humor – en måske lidt underspillet humor og anvender ironi

Det at være indfødt Vendelbo – eller føle sig som Vendelbo, det giver helt sikkert en tryg følelse. Her er der et sted og en kultur, hvor man hører hjemme, og hvor man føler sig særligt godt tilpas.

Jeg gætter på, at de fleste af jer unge er Vendelboer – eller i det mindste føler jer som Vendelboer. I har boet en stor del af jeres liv i Frederikshavn, Skagen, Sæby eller i nogle af de andre byer her i lokalområdet. I har uden at tænke ret meget over det, tillagt jer de Vendsysselske karakteristika. I det daglige tænker I nok ikke så meget over det, men engang imellem hvis I kommer til København, så kan I godt mærke, at der er forskel.

MEN I har også noget tilfælles med andre unge i Danmark og i verden. Noget, der rækker ud over de lokale karakteristika, og hvor I adskiller jer fra både fra jeres forældre og lærere.

Unge i dag beskrives ofte som digitalt indfødte. Har I hørt det begreb før? Det at være digitalt indfødt betyder, at man er opvokset i en tid, hvor internetadgang – herunder adgang til en mængde sociale medier – er en selvfølge 24/7.

Nogle af jer har sikkert allerede været på FB, inden I blev født. I hvert fald er der forældre, der kan finde på at uploade scanningsbilleder af det endnu ufødte barn. Og i løbet af jeres første år er I blevet filmet og fotograferet, som ingen generationer er blevet tidligere. Og tidligere end alle andre generationer før jer, er I blevet udstyret med en mobiltelefon – som i dag ikke bare er en telefon, men reelt en lille computer. Og fra da af har I været ”på” – hver time i døgnet, hver dag.

Dette at være digitalt indfødt betyder, at man IKKE har noget som helst begreb om et liv UDEN de digitale platforme. I er opvokset i et digitalt univers. Jeres grundforståelse er:

Det, der ikke findes digitalt, det findes slet ikke!

Passer det? Hvis man læner sig op af Center for Fremtidsforskning, så gør det.

Når man taler om digitalt indfødte er det med udgangspunkt i unge mellem 16 og 26 år – ca. 16% af den danske befolkning. Digitalt indfødte er karakteriseret ved:

Det er helt naturligt at sende beskeder / kommunikere med andre – under møder, i undervisningen og når man sammen med andre unge eller ældre. En digital indfødt lader sig ikke sådan distrahere af det analoge liv.

Digitalt indfødte træffer mange valg – hele tiden. Og man vælger hele tiden om. Dette at træffe valg er en løbende proces og ikke et udtryk for ubeslutsomhed. Aftaler om at gøre noget, mødes med nogle osv. indgås og laves om i det uendelige. Dagligdagen forandrer sig konstant, og det gør naturligvis, at man må træffe nye valg hele tiden. Og hvem ved: Måske kommer der om lidt et bedre tilbud, som gør, at man igen må tage et nyt valg.

Digitalt indfødte må i sagens natur være omstillingsparate. I er opvokset i en tid, hvor alt forandres markant hurtigere end nogensinde bør. Og i forhold til fx min generation, er det simpelthen en fundamental nødvendighed, at man som ung kan omstille sig og tilpasse sig konstant.

Digitalt indfødte mødes ofte digitalt. Det fysiske møde er sådant set ok, men det er ikke en fundamental nødvendighed. Man kan sagtens spise sine måltider alene, og samtidigt være sammen med andre via snap, instagram mm. Det digitale samvær opleves ligeså nærværende og betydningsfuldt som det fysiske. Det er bare hurtigere, nemmere, man kan ”mødes” med flere på kortere tid, og måske er der en højere grad af mangfoldighed, når man mødes digitalt.

Digitalt indfødte langtidsplanlægger ikke. Prøv at spørge din søn eller datter om han/hun vil med på ferie til oktober. Det er helt umuligt at få et klart svar. Og hvis man endelig får et ”JA”, så ved man ikke rigtigt om, man kan regne med det.

Digitalt indfødte kan som udgangspunkt godt lide at købe ind. Men dette at købe ind – også dagligvarer – er præget af impulsivitet. Det er sjældent planlagt inden, men præget at man bestemmer sig for, hvad man skal købe, når man står i butikken. Og så giver det sig selv, at man handler endnu mere på nettet end nogensinde før: Parametre som stort udvalg og hurtig levering er altafgørende.

Kan I unge genkende noget af jer selv? Kan I forældre genkende jeres søn/datter?

Når vi engang imellem siger, at de unge godt nok er anderledes, ja, så er det simpelthen fordi, de er opvokset under nogle helt andre vilkår, end vi er!

Og hvad er det så egentligt, I unge digitalt indfødte får med jer her fra – fra jeres uddannelse på Frederikshavn Handelsskole.

Tænk tilbage til dengang I begyndte her på skolen. Hvilke drømme havde I dengang om uddannelsen, om det I gik ind til. Hvilke forventninger havde I til uddannelsen? Til klassekammeraterne? Til lærerne? Til det I skulle lære.

Meget har forandret sig siden. I har forandret jer. I har udviklet jer, I er blevet dygtigere fagligt, men også personligt og socialt er I kommet langt videre.

Hvad er egentligt det mest værdifulde, man lærer på sådan en uddannelse?

Det er der helt sikkert mange svar på. Mange af jer vil nok anerkende jeres læreres viden og imponerende evne til at lære fra sig? Nogle husker tilbage på bestemte fag, der appellerede særligt – og som gør at man nu ved, hvad skal efterfølgende. Andre husker måske tilbage på en særlig god klasse med mange gode venskaber, venskaber, der måske vil vare resten af livet. Andre igen tænker tilbage på nogle fremragende studieture.

Når vi skal tale om, hvad vores uddannelse i særdeleshed kan, så taler vi om, at den kombinerer det erhvervsrettede med det almendannende.

Det erhvervsrettede er jo det, I møder direkte i fag som afsætning, virksomhedsøkonomi, finansiering mm. Det er hævet over enhver tvivl, at vi – på Frederikshavn Handelsskole – er mere erhvervsrettede end man er på andre gode ungdomsuddannelser.

Men vi er også almendannende. Det er vi i en række almene fag: Dansk, engelsk, samfundsfag osv. men det er vi også – og ikke mindst – i vores tilgang til jer unge. Helt generelt håber jeg, at I har nået et langt højere refleksions- og abstraktionsniveau igennem uddannelsen. Måske er I blevet bedre til at se sammenhænge og til at koble forskellige teorier med praksis. Måske er I også blevet bedre til at fordybe jer. I har givet lært en masse om jer selv og den verden, I er en del af.

Alexander von Oettingen, en dansk uddannelsesforsker beskriver almendannelsen på følgende måde: Uddannelse skal bidrage til almendannelse – dvs. til at unge får et ansvarligt forhold til sig selv, hinanden, alle andre og den verden, de er en del af. Dette er en livslang proces, som ikke slutter med endt uddannelse, men som først for alvor begynder med uddannelsen.

Hvis vi er lykkedes med det, så er vi lykkedes rigtigt meget, og det håber jeg, vi er.

I skal videre – med uddannelse og job:

Vi ved at alle virksomheder – både private og offentlige – gerne vil have fat i jer. Der bliver brug for jer.

Der bliver formuleret digitaliseringsstrategier i mange virksomheder – såvel private som offentlige. Digitaliseringen skal medvirke til at alt bliver nemmere, hurtigere og helst også mere rigtigt. Og vi skal alle sammen gøre os umage for at hænge på.

I den offentlige digitaliseringsstrategi (stat, region og kommuner) hedder det: Strategien medvirker til at sikre, at offentlig digitalisering både skaber værdi, vækst og effektivisering, samtidig med at danskernes høje tillid til det digitale samfund øges.

I analyser af det fremtidige arbejdsmarked er der også fokus på vækst og effektivisering. Og når man står overfor kommende generationer af digitalt indfødte, stiller det store krav til lederne på arbejdsmarkedet. Der er en forventning fra jer om:

Hurtigt feedback

Konstant anerkendelse – meget gerne i form af højere løn

Forventning om at medarbejderne kan få svar på alle tider af døgnet

Tempoet bliver stadigt højere og højere…

Pyh, jeg bliver næsten forpustet.

Det kan godt være, at I er digitalt indfødte. Men hvad er egentligt vigtigt i jeres liv. I har jo selvfølgelig et analogt liv, der kører parallelt med jeres digitale liv.

Jeres hverdag er fyldt op med en hel masse analoge hændelser:

I pakker tasken om morgenen.

Måske smører I madpakke

I taler med jeres forældre og søskende

I taler med jeres kammerater i klassen og på skolen

I taler med jeres lærere

I går ned i kantinen

Når I går hjem, går I måske videre til fodbold eller håndbold

I går en tur langs stranden

I nyder solnedgangen

I får et smil fra en tilfældig forbipasserende

I får en kæreste

Det analoge liv er faktisk ret vigtigt. Og måske er det det analoge liv, der for alvor betyder noget i de fleste menneskers liv. Måske er det det analoge liv, der giver blivende og dyb værdi i en i øvrigt meget fortravlet, præstationsorienteret, digital hverdag. Jeg tror, at det fysiske møde mellem mennesker – det nærvær, der kan opstå mellem mennesker, der mødes – i sig selv har en værdi. Måske er det det allervigtigste!

Det er også noget i den stil Svend Brinkmann skriver om i bogen ”Gå glip”. Vi kan ikke få det hele med, siger Svend Brinkmann. Der bliver til stadighed mere og mere vi skal forholde os til, flere og flere valgmuligheder og fristelser, flere og flere der kæmper for at få vores opmærksomhed. Til sidst bliver det umuligt at skelne mellem væsentligt og uvæsenligt. Det hele møder os som en bølge af information. Derfor er vi nødt til – ifølge Brinkmann – at blive bedre til at gå glip. Gå glip af de seneste snaps på snapschat, ikke tjekke instagram og FB konstant. Men være mere bevidst om at vælge fra. Man bliver nødt selv at sætte tempoet i sit eget liv – det er forudsætningen for et liv i balance.

Jeg håber, ovenstående kan give anledning til lidt eftertanke på denne festdag.

En epoke slutter for jer – her på Frederikshavn Handelsskole. En ny starter. Send os en tanke engang i mellem på jeres vej videre i livet.

I er godt rustet til at komme videre til uddannelse, job – fremtiden venter derude, den venter på dig. Grib de muligheder du får, ta’ grådigt for af retterne, men sørg for også engang imellem at gå glip – så du får balance i dit unge liv.

Tillykke med eksamen og held og lykke fremover!!