Maj Måneds trivselspris gik til Team Dalen

Maj Måneds trivselspris gik til Team Dalen

21. maj 2019 - kl. 12:15 - af

Der var nogen forundring da et temamøde i Team Dalen – Mariested Sæby, pludselig blev afbrudt af 2 besøgende – nemlig Søren Vestergaard Pedersen og Lilly Pedersen fra trivselsgruppen i Frederikshavn Kommune.
Stemningen blev løftet rigtig meget, da det gik op for deltagerne at en af deres kollegaer havde indstillet teamet til maj måneds trivselspris.

Tenna Kjøbsted-Jensen havde indstillet sine kollegaer med disse ord:
Jeg indstiller hele min gruppe – Team Dalen på Mariested. Vi har et stærkt sammenhold. Jeg er så privilegeret at få lov til hver dag at arbejde sammen med kollegaer der gør en forskel for min trivsel i mit arbejde.
Selvom der alle steder i Frederikshavn kommune spares, bliver omstruktureret og arbejdsgangene ændres, så formår mine kollegaer i Dalen altid at stå sammen. Vi løser opgaverne i flok, har altid fokus på borgeren, har fokus på hinandens ressourcer og ikke mindst stort fokus på hinandens ve og vel. Mit arbejde ville ikke være det samme uden mine kollegaer i Team Dalen.
Jeg mener mine kollegaer i Team Dalen fortjener ISAK  da der altid i Team Dalen bliver vist stor respekt, rummelighed og ikke mindst fleksibilitet dette skaber rigtig god trivsel for mig.

Ja, det var både rørende og utroligt dejligt at se glædetårer og store smil bryde frem blandt teamet og tak til Tenna fordi hun husker på i en travl hverdag at sætte pris på de kollegaer hun har, slutter Søren og Lilly, der med dette job altid går hjem med store smil på læben. Så er man nemlig stolt over at arbejde i Frederikshavn Kommune, er de begge enige om.

På billedet ses hele temaet med deres leder Charlotte, ja som man kan se tør de godt vise de blev glade

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Maj Måneds trivselspris gik til Team Dalen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger