
Helleanlæg ved Sæby Skole får ny udformning
5. marts 2019 - kl. 5:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det midterste helleanlæg på Brolæggervej nær Sæby Skole skal laves om.
Det hidtidige var meget slidt, den skraverede opstregning var næsten væk, og den er brug for ny belægning.
En gravemaskine fra kommunen fjernede mandag formiddag det hidtidige helleanlæg. Fra teknisk forvaltnings side oplyses det, at man – hvis vejret tillader det – allerede tirsdag vil asfaltere den ene halvdel af det nye anlæg. Resten følger bagefter, så det ikke bliver nødvendigt at lukke Brolæggervej, mens arbejdet står på.
Det kommende helleanlæg vil få en udformning med bredere fodgængerfelt – i stil med de 2 andre helleanlæg, som i dag findes på Brolæggervej. Derved vil det også om vinteren være lettere at fjerne sne.
Tekst og fotos: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Helleanlæg ved Sæby Skole får ny udformning' til en bekendt