
Fastlægger planer for udvidelse af Sæby Havn
31. januar 2019 - kl. 13:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Teknisk Udvalg vil på udvalgets næste møde den 4. februar drøfte en fastlæggelse af planerne for den kommende udvidelse af Sæby Havn.
Frederikshavn Kommune har været i tæt dialog med Kystdirektoratet, som også har modtaget diverse tilrettede dokumenter. Det er kommunens håb, at tidsplanen alligevel holder.
Frederikshavn Kommune vil i den forbindelse forsøge at fastholde presset på Kystdirektoratet for at minimere det samlede tidsforbrug til planlægningsfasen; men ændringerne vil naturligvis påvirke den tidligere præsenterede tidsplan.
På baggrund heraf forventes det, at forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport kan forelægges Plan- og Miljøudvalget på dette udvalgs møde i maj med henblik på godkendelse af dokumenterne og igangsættelse af 2. offentlighedsfase. Teknisk Udvalg vil få dokumenterne til orientering på et møde forud for behandlingen i Plan- og Miljøudvalget.
Den overordnede tidsplan for de kommende måneder forventes dermed at se således ud:
- ultimo februar 2019 – Kystdirektoratet sender miljørapporten i en såkaldt stjernehøring til andre relevante myndigheder
- maj 2019 – Forslaget til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport vil blive fremlagt til politisk behandling
- juni og juli 2019 – Offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og miljørapport
- september eller oktober 2019 – Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan samt meddelelse af anlægstilladelse fra Kystdirektoratet
- ultimo efterår 2019 – Igangsættelse af anlægsarbejder
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fastlægger planer for udvidelse af Sæby Havn' til en bekendt