
Forkommen og afkølet sejler reddet i land
1. januar 2019 - kl. 12:18 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På Sæby Redningsstation blev de nytårsaften 2 minutter før Dronningens Nytårstale alarmeret af JRCC, en mand var savnet af familien.
Han skulle være i området lige nord for Limfjorden, så Sæby Redningsstation afgik mod Hals med både FRB11 og redningsbilen. De kom i telefonisk kontakt med ham, han havde fået motorstop og lå strandet mellem nogle revler.
FRB11 kunne ikke sejle helt ind til ham, og derfor måtte de sætte 2 mand i vandet efter ham. Manden var meget kold og forkommen, da de fik ham ombord, og de sejlede ham straks til Hals og overgav ham til ambulancen, som kørte ham på hospitalet til kontrol for nedkøling.
FRB11 returnerede til stationen og klargjorde båden til næste tur.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forkommen og afkølet sejler reddet i land' til en bekendt