
DSB lukker ned for billetautomater omkring nytår
30. december 2018 - kl. 10:50 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
DSB lukker omkring nytår ned for billetautomater rundt om på stationerne i hele Danmark. Man begynder at lukke automaterne søndag den 30. december, og de sættes i gang igen allerede fra nytårsdag den 1. januar.
Lukkede automater vil være udstyret med skilte, der informerer om alternative muligheder for køb af billetter.
Det er fortsat muligt at benytte indendørs billetautomater, Rejsekortet eller DSB App. Desuden kan man købe billetter på dsb.dk og hos 7-eleven eller Københavns Hovedbanegård, Aarhus Banegård og Odense Banegård.
DSB’s informationschef Tony Bispeskov forklarer, at lukningen er den rigtige løsning, fordi den skaber færrest gener for kunderne. ”Vi er nødt til at lave denne kontrollerede nedlukning af automaterne, hvis vi skal undgå omfattende hærværk.”
En ny billetautomat koster 250.000 kr. Med lukningen af automaterne har DSB gennem de seneste 10 år minimeret hærværket. Tilbage ved nytåret 2007/07, hvor man endnu ikke var begyndt med nedlukning, blev der ødelagt 47 automater.
(Kilde: DSB) – https://www.dsb.dk/trafikinformation/andringer-i-trafik-og-drift/andringer-i-trafik-og-drift/billetautomater-henover-nytar/
Tekst tilpasset af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'DSB lukker ned for billetautomater omkring nytår' til en bekendt