
Skolestart: Husk at indskrive dit barn
27. december 2018 - kl. 9:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er nu atter blevet tid til skolestart for børn i Frederikshavn Kommune og med skolestart følger et ansvar hos forældrene, som ifølge undervisningspligten skal indskrive deres børn i en skole. Indskrivningen kommer til at foregå elektronisk i perioden 23. november 2018 – 11. januar 2019.
Du modtager som forældre af et barn i den skolepligtigt alder et brev i e-boks, der ud fra jeres registreringsadresse viser, hvilken distriktsskole jeres barn kan indskrives i. Ifølge det frie skolevalg kan du som forældre – hvis du ikke ønsker denne skole for dit barn – vælge en anden skole i kommunen end den, du har fået tildelt ud fra din adresse. Derudover er der også mulighed for at søge om senere skolestart, hvis dit barn har behov for det.
I år sætter Frederikshavn Kommune ekstra fokus på indskrivning af børn i folkeskolen. Det sker, fordi skolerne sidste år oplevede intet mindre end en halvering i børnenes indskrivning. Derfor skal der nu sættes ind med en række initiativer, der minder forældrene om, hvor vigtigt det er at få sit barn indskrevet.
Rullende skolestart
Frederikshavn Kommune benytter sig af ”rullende skolestart”, som i sin essens betyder, at børn starter på én af tre forskellige datoer, alt efter hvornår de er født. Her kan du se perioderne og tidspunkterne for 2019/2020:
- Børn der er født i perioden juli 2013 – 31. oktober 2013
begynder i skole 1. august 2019 - Børn der er født i perioden november 2013 – 28. februar 2014
begynder i skole 1. december 2019 - Børn der er født i perioden marts 2014 – 30. juni 2014
begynder i skole 1. april 2020
Skoleindskrivningen foregår elektronisk i perioden 23. november 2018 – 11. januar 2019 på Frederikshavn Kommunes hjemmeside.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skolestart: Husk at indskrive dit barn' til en bekendt