Ugens bolig: Stilfuld villa med havudsigt

Ugens bolig: Stilfuld villa med havudsigt

22. december 2018 - kl. 0:39 - af

RealMæglerne Sæby: Solvænget er beliggende i Sæby Nordstrand, et populært område med villakvarter vest for Nordre Strandvej og sommerhusområde mod Kattegat. Området byder på grønne friarealer, stier til Strandpromenaden og max. 2 km til Sæby bykerne og et fantastisk havnemiljø. Sæby inviterer til shopping, sportsaktiviteter, gode stisystemer i hele byen (cykel, gå, løb), svømmehal, dagligvarebutikker, Sæbygård Skov, Skovlyst, børnevenlige sandbadestrande og meget meget mere.

Velkommen til Solvænget 6, en dejlig indflytningsklar villa med udsigt til Kattegat.

Boligen er opført i gule sten med skifereternittag, zinktagrender (2016) og afskærmet vestvendt flisebelagt terrasse (2013). Her er carport (2012) og udhus, indrettet med udestue og brændeskur og en god flisebelagt sti til boligens bryggers og hovedindgang.

Haven er anlagt så den er nem at holde. Udhuset er opdelt i to rum. Det ene er indrettet til udestue med indlagt strøm, døråbning mod øst og dermed udsigt til Kattegat. Rummet ved siden af anvendes til opbevaring af brænde. Ved carporten (2013) og udhuset er der etableret endnu en hyggelig terrasse.

Indenfor er boligen indrettet med en dejlig stor stue, køkken, tre værelser, badeværelse, gæstetoilet og bryggers. Egetræslofter (bortset fra bryggers) og filsede vægge (bortset fra badeværelse og gæstetoilet). Vinduerne er løbende udskiftet i perioden 2003-2015. Fordelingsgangen er med automatisk tænd/sluk lys og giver adgang til alle boligens rum.

I bryggerset, der blev renoveret i 2014/15 i forbindelse med etablering af fjernvarme, får du masser af skabsplads til tøj og sko samt den obligatoriske vaskesøjle (2012) ved et godt arbejdsbord.

Det lyse funktionelle Designa-køkken fra 2013 er med udsigt til Kattegat fra hyggelig spiseplads, skuffeelementer og alt i hårde hvidevarer.

Fra den rummelige lyse stue med de høje vinduespartier har du en fantastisk udsigt til Kattegat mod øst og Sæby Kirke mod syd. Her er udgang til den store flisebelagte terrasse (2013), hvor du kan nyde en kop kaffe og børnenes leg i haven. Fra terrassen kan du nemt se Kattegat gennem de store vinduer i stuen.

Et lyst soveværelse med egetræsplankegulv og to værelser – alle med indbyggede skabe og vinduer til terrassen.

Badeværelse og gæstetoilet er istandsat i 2012 med nye lavtskyllende toiletter og skabsarrangementer. I badeværelset er det muligt at indsætte et badekar, da tidligere installationer er bevaret. Begge rum er et flot mix af nyt mod de oprindelige retro-fliser

Fra hoveddøren er du hurtigt ude på Nordre Strandvej og den dejlige børnevenlige sandbadestrand.

For yderligere oplysninger og fremvisning af denne skønne bolig, ring til Sanne hos RealMæglerne Sæby på 72 260 760 eller 9300@mailreal.dk – Alle ugens dage.

Link: https://www.realmaeglerne.dk/bolig/solvaenget-6-nordstrand

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens bolig: Stilfuld villa med havudsigt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger