Originaler i Albæk Bakker og andre fortællinger

25. november 2018 - kl. 0:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

I den nys udkomne ”Sæbybogen 2018” fortæller landmand og rejseleder Claus Søeby i artiklen ”Originaler i Albæk Bakker” om spøjse personligheder fra sin hjemegn.

Fra slutningen af 1800-tallet og lidt frem kom der forarmede mennesker til Albæk Sogn. For dem havde livet været svært, og nu så de en mulighed for at få en billig bolig eller hytte at bo i.

Blandt dem, der huserede i bakkerne, var 3 ældre kvinder med de velklingende navne Boel-Hanne, Rytter-Stine og Spring-Thea. De havde også holdt til i bl.a. Allerup Bakker.

Der var Bette-Laurids, som af og til holdt til hos Boel-Hanne; en slagsbroder og drukkenbolt var han, fortæller Claus Søeby. De holdt til i Mossihus, som lå i krydset Faldtvej/Albækskovvej.

Der var også Bak-Peter og Den Firkantede, som begge var gruskrejlere. Og der var Bassia-Smed og Hopskrædderen, som begge var glade for våde varer.

Søeby skriver, at det fortælles, at Hopskrædderen, som havde træben, engang tog mål til en jakke til Bassi-Smed. Der gik 5 år, inden den var syet færdig, men da var Bassi-Smed vokset fra den.

Der var Mossimand eller Jullefar, og så var der Spille-Jørgen – vist nok hans søn. Det fortælles iflg. Claus Søeby, at Mossimand, som havde lidt køer, en aften hørte larm i den lille stald. Da han kom derud, gik en ko løs. Han lagde grime på og ville trække den i bås, men der var inegn tomme båse. ”Det var Fanden selv, jeg trak med,” skal han have sagt. Han var meget overtroisk.

Der berettes også om Røde Anders i Odderhuset, som endnu ligger på Sdr. Kirkevej. Anders var murerarbejdsmand og ”koldsmed” – altså uden esse – og så var han drukkenbolt. Han fik en masse børn og bankede konen. Han lavede tøjrepæle af træ, som han stod og snittede i stuen om vinteren på en ”tællestol”. En dag havde han besøg af en svirebror, de drak meget brændevin. Så blev de enige om, at stolen var deres fælles fjende. Den skulle slås ihjel, og de smadrede den i vildt raseri. Da den formastelige lå i stumper, mente de, freden var indtruffet, så de drak videre, mens kone og børn så forskræmte til.

Og så var der den gamle kone, Nybro-Hønen, som man på egne anså for at være heks. En søndag kom hun til Albæk Kirke. For at se, om hun var heks, lagde præsten en sølvmønt på dørtærsklen og bød hende velkommen ved våbenhuset og bød hende indenfor. Det kunne hun ikke på nogen måde. Først da præsten havde samlet sølvmønten op, kunne Nybro-Hønen komme over dørtærsklen.

Sæbybogen rummer tillige en længere artikel, som Peter Laubek, Voersaa, har skrevet i anledning af museets 100 års jubilæum, og Harald Jakobsen fortæller om ”Ildsjælen bag Sæby Museum” – Anton Jakobsen.

Museumsinspektør Jens Thidemann fortæller i artiklen ”Badehotellet” om en række af egnens forskellige badehoteller og sanatorier, bl.a. Sæby Kur- og Badehotel.

Endelig har fhv. lokalredaktør Ole Kanstrup Petersen skrevet en artikel om ballade og proteststorm, da Sæby Byråd engang inviterede ansatte til fest. Borgmester Frede Fredborg Nielsen var klar til at tage øretæverne. Brødrene Knud og Henning Christensen var klar til at stifte ”Sparepartiet”, OG Arnold Andersen fortæller om besværlig og slidsom samfærdsel i artiklen ”Fra motorkraft til hestekraft”.

Sæbybogen kan bl.a. købes på biblioteket og i lokale boghandler.

Tekst: Per Rye