Julestue i Østervrå Genbrug<br>…

Julestue i Østervrå Genbrug

14. november 2018 - kl. 8:37 - af

Lageret bugner med juleting og gaveide hos Østervrå Genbrug – mandag 19. november, slår forretningen døren op til årets Julestue, som også lokker med hygge og kaffe med tilbehør.

Det er atter blevet tid til at besøge Julestue hos Østervrå Genbrug. Forud er gået en del frivillige arbejdstimer, hvor forretningens ca. 30 frivillige medarbejdere har været samlet for at gøre butikken klar til julerierne. – Jeg tror aldrig vi har haft så meget, som vi har i år – spændende ting, både til julegaveideer, kalenderpakker og ikke mindst julepynt, fortæller Ingrid Sørensen fra butikken, vi har været så heldige, at få indleveret en stor mængde julepynt, og det sætter vi til salg nu.

Lukket fredag
For at få det hele rigtig på plads, holder butikken lukket fredag 16. november, men i løbet af weekenden er der god tid til at se de julepyntede vinduer, og måske spotte en ting eller to, som du slet ikke kan undvære.

I år kan der, som noget helt nyt, gå sport i julegaveindkøbene, når butikken tilbyder at ”slå en nisse” med en terning. Den heldige har udsigt til et pænt afslag i prisen på sine køb. Er du frisk på en overraskelse, så bliver der også mulighed for at købe lykkeposer.

Hjælpearbejde
– På åbningsdagen kommer alle de, der kan på arbejde for at hygge om og snakke med kunderne, og de hjælper selvfølgelig også gerne med at finde gode varer – og der er rigtig meget at se på – både for store og små, lover Ingrid.

Det hele sælges jo til fordel for det hjælpearbejde Mission Afrika udfører bl.a. i de fem afrikanske lande – Den centralafrikanske Republik, Mali, Nigeria, Cameroun og Sierra Leone.

ÅB

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Julestue i Østervrå Genbrug
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger