Ingen erstatning til falckredder Erik Schack

Privatfoto

Ingen erstatning til falckredder Erik Schack

6. oktober 2018 - kl. 9:30 - af

Retten i Hjørring har afgjort, at Sæbynitten Erik Schacks svære hjerneskade ikke er en arbejdsskade. Erik fik en blodprop i hjernen få timer efter, at han forsøgte at redde flere menneskers liv.

Erik Schack forsøgte i 2014 at redde tre livløse personer op fra en fiskekutters lastrum med giftige gasser. Få timer efter redningsaktionen fik han en blodprop i hjernen og har siden arbejdsulykken været svært hjerneskadet. Men falckredderen får ingen erstatning. Det har Retten i Hjørring netop afgjort, skriver Fagbladet 3F.

3F har ført retssagen for den 56-årige falckredder fra Sæby i Nordjylland med et krav om, at Ankestyrelsen skulle forpligtes til at anerkende hans blodprop i hjernen som en arbejdsskade.

– Det er en dybt tragisk sag, der har haft meget alvorlige og personlige konsekvenser for vores medlem og hans familie. Det er vi meget berørte af, siger Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Siden redningsaktionen har læger åbnet ind til Erik Schacks hjerne seks gange. Tre gange har læger fjernet halvdelen af hjerneskallen for at redde hans liv. Og han er flere gange blevet opereret i hjernen – senest i september 2018.

Falckredder: Dom gør ondt
Erik Schack er meget ked af det og skuffet over dommen.

– Dommen er dybt uretfærdig, og psykisk er jeg helt nede i kælderen. Jeg passede mit job som Falckredder og prøvede at redde liv, og det gør bare så ondt at få den her behandling nu, siger han med tårer i øjnene.

Den seneste hjerneoperation, der foregik 27. september, hvor hjerneskallen blev sat ind igen, havde han frygtet, ville koste ham livet. Men den gik godt, og han blev udskrevet mandag i denne uge.

– Jeg og hele min familie er hårdt ramt lige nu over dommen og en opslidende tid siden ulykken, der har tæret på os. Men jeg har stadigvæk livet, siger Erik Schack til Fagbladet 3F.

I forbindelse med arbejdsulykken på Strandby Havn omkom en 21-årig fisker og en 58-årig skipper.

– Vi er nødt til at få gransket dommen med juridiske øjne og vurdere, om der er mulighed for, at vi kan opnå et andet resultat i landsretten, hvis vi anker dommen, siger Ulla Sørensen, arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F.

Læs mere her https://fagbladet3f.dk/artikel/ingen-erstatning-til-hjerneskadet-falckredder

Kilde: Fagbladet 3F

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ingen erstatning til falckredder Erik Schack' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger