Musikken på Torvet druknede i vand

Musikken på Torvet druknede i vand

29. juli 2017 - kl. 14:13 - af

Lørdag var der, som der har været hele sommeren, musik på Torvet i Sæby. Fantastisk underholdning og et band, der virkelig leverede god musik og med den rigtige lyd.

Rigtig øv er det så bare, når vi endnu en gang skal have regn, regn, regn. Det til trods kæmpede bandet ”Mellem Os” for at opretholde den gode stemning blandt de fremmødte, der skuttede sig under restauranternes parasoller eller egne paraplyer.

Fra et hold turister, der stoppede op, på vej hen over Tovet kom det da også lige fra hjertet: ”Ej hvor er det ærgerligt mand” – så kan man jo selv gætte på, hvor de kommer fra, men så evig ret havde de da.

Ud over god musik blev der også tid til lidt pjat fra scenen, og flere gange lød det: ”Skål, det er en lydprøve”. Men lige lidt hjalp det hele, der kom bare mere vand, og vi kan så kun håbe, det bliver bedre, inden der igen i morgen søndag er musik, både på Torvet kl. 11.30 og på Solsbækvej, nærmere på Cirkuspladsen, når Danmarks Dejligste kigger forbi med ingen mindre end Zididada og Rasmus Nøhr som nogle af trækplastrene.

Musik_Torvet

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musikken på Torvet druknede i vand' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger