Spil gratis med et medlem i Sæby Golfklub

Spil gratis med et medlem i Sæby Golfklub

26. juli 2017 - kl. 12:24 - af

I uge 31 og 32 tilbyder Sæby Golfklub ”spil gratis med medlem” på Pay & Play banen (den såkaldte par3-bane) med 6 huller, hvor alle er velkomne.

Golfklubben forsøgte sig for første gang med dette initiativ i 2015, og har siden valgt det skal være en årlig tilbagevendende begivenhed, som altså i år afholdes i perioden fra 31. juli til og med 13. august 2017.

I Sæby Golfklub siger de, at golf er for alle, om man er 4 eller 84, og pay & play-banen er overkommelig både i terræn og længde.

En Pay & Play-bane er en golfbane på præcis samme præmisser, som vi kender det fra de ”rigtige” golfbaner. Det er også her begyndergolfere går deres spæde skridt, inden de gennem begyndertræningen opnår det såkaldte golfkørekort og tilladelse til at spille på den store 18-hullers bane.
Men Pay & Play-banen er meget mere end det, her kan alle spille, hvad enten de bare har lyst til at prøve det én gang eller som medlem, og banen benyttes også flittigt til både firmaarrangementer, turistattraktion og polterabends.

Sæby Golfklub har i alt 829 medlemmer, heraf er de 214 af dem par3-banemedlemmer, som frit kan bruge Pay & Play-banen. Alle 829 medlemmer kan frit medbringe en gæst, som dermed spiller gratis.

Kampagnen fortsætter til og med søndag den 13. august, og i Sæby Golfklub venter de med åbne arme på at tage imod de spillelystne. Blot man husker at registrere sig i klubhuset forud for runden.

Har du ikke et medlem at følges med, er du dog fortsat hjertelig velkommen, et dagskort kan erhverves til kr. 75,00, og der er naturligvis også mulighed for at leje udstyr og slutte spillet af med spisning i den velrenommerede Sæby Golf Café.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spil gratis med et medlem i Sæby Golfklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger