Sæby Redningsstation på dobbeltaktion

Sæby Redningsstation på dobbeltaktion

22. juli 2017 - kl. 12:49 - af

Fredag måtte Sæby Redningsstation på en dobbeltaktion. Vejret i området var en god solid kuling og omkring 2 meter sø.

De blev midt eftermiddag alarmeret, at en sejlbåd med 3 mand ombord havde været strandet, men var kommet fri igen. De havde dog maskinskade og problemer med sejlet. Vel fremme kunne FRB 11 konstatere, at de var taget på slæb af en mindre motorbåd. De overtog slæbet og slæbte dem ind til Aså Havn, men mens de er ved at lægge ham til kaj indløber en melding, at en større sejlbåd er strandet umiddelbart nord for sejlrenden ind til Aså.

De gør første havarist hurtig færdig og sætter straks ud igen efter den næste havarist. Han står godt og grundigt fast allerede. Ombord er der en familie med 2 voksne og 2 små børn. Redningsstationen sender en mand over og får gjort en slæbetrosse fast. Havaristen havde hørt tydelige knaselyde fra bundstokkene og observerer vandindtrængen.

Da han er fri, kan de konstatere han har køleproblemer på motoren og rorskade. Grundet det dårlige vejr beslutter FRB 11 at slæbe ham med til Sæby, da de vurderede, at der var for lidt vand i indsejlingen til Aså. Efter ankomst til RST Sæby fik familien en kop kaffe og en snak med besætningen på FRB 11. Redningsstationen hjalp dem med at skaffe kran og hotel for natten.

Alle 7 nødstedte er ved godt mod.

Foto: Sæby Redningsstation

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Redningsstation på dobbeltaktion' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger