
Fotoskole hver søndag på SaebyAvis.dk
16. juli 2017 - kl. 0:07 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der bliver taget flere billeder end nogensinde før, både gode og knap så gode. En ting er dog sikkert, teknikken udgør en stor del af resultatet.
Derfor har vi på SaebyAvis.dk i samarbejde med Click i Grønnegade valgt at lave en række artikler, der gerne skulle gøre det at fotografere lidt lettere.
Artiklerne kommer online hver søndag, så husk at følge med. Skulle der være spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os i butikken.
Vi tager udgangspunkt i spejlrefleks, men selvom det ikke lige er det, du har ved hånden, kan artiklerne give dig masser af nyttig viden om det at fotografere, god fornøjelse!
ISO er et essentielt parmeter i fotografiets verden
ISO-værdien fortæller hvor lysfølsomt kameraets billedsensor er. Jo højere tallet er, desto mere lysfølsom er sensoren.
Alle kameraer har variabel indtilling af ISO’en.
Det kan være fra 100ISO op til 1600ISO – mens andre kameraer har fra 50ISO til 6400ISO.
Kameraet går ind og forstærker følsomheden alle pixels i trin, og disse trin fortæller hvilken ISO der bruges. Jo mere hver pixel forstærkes, desto mere støj (korn og/eller grums) vil der kunne ses på billedet.
Dette kan have en indflydelse på skarpheden og detaljegraden i billedet.
I kameraets software fjernes der dog noget af støjen, men der vil stadig være noget tilbage.
Jo mindre hver pixel forstærkes, desto renere vil billedet fremstå og dermed også med flere detaljer og skarpere.
For at få de bedst mulige resultater er det en god ide at sætte sig ind i ISO-værdierne når man skal fotografere – herunder kommer et skema som kan bruges som hjælp – bemærk dog at det ikke er en facitliste.
ISO 50: Stærk solskin
ISO 100: Sommerdag
ISO 200: Hverdagsfotografering udendørs
ISO 400: Hverdagsfotografering indendørs
ISO 800: Aftenfotografering
ISO 1600: Indendørsfotografering uden flash
ISO 3200: Fotografering i Haller o.lign.
ISO 6400: Ekstremt dårlige lysforhold.
ISO’en påvirker billedets kvalitet – derfor kan det være en fordel at bruge den lavest mulige ISO, hvis man går efter den bedst mulige billedkvalitet.
Hvis lukkertiden er for lang, kan man med fordel skrue op for følsomheden, og få et korrekt eksponeret billede stadig – derfor vil man normalt bruge en højere ISO værdi, hvis man vil være sikker på at motivet ikke bliver bevægelsesuskarpt.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fotoskole hver søndag på SaebyAvis.dk' til en bekendt