Mindeord – over Bente Uhrenholt, 50 år

7. juli 2017 - kl. 10:17 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

På vegne af kolleger på Stensnæsskolen og egne vegne skriver Inge Nørbjerg Rasmussen.

Mindeord – over Bente Uhrenholt, 50 år
Onsdag d. 21 juni fik Bente fred, efter at hun i fire år har kæmpet mod kræften. På Stensnæsskolen blev flaget sat på halv til ære for Bente, og om fredagen inden eleverne gik på sommerferie blev Bente æret med et tændt lys og salmen: Nu går solen sin vej og en sang Bente holdt meget af: Livstræet.

Bente var meget afholdt af elever, forældre og kolleger på skolen. Hun var særdeles omhyggelig med forberedelsen til timerne og ville gerne have overblik inden mødet med eleverne. Hun var en god samarbejds- partner og omstillingsparat.

Bente elskede musik og elskede selv at synge, og har sunget i kor,

Bente er ikke mere og hun efterlader os med et billede af en særdeles stor fighter. Et billede af en person med stor stædighed, stort omsorgsgen, stor humor, stor faglighed og en vellidt underviser og god kollega. Hun læste et hav af bøger. Hun satte sig for at gennemføre ting, som krævede stor energi af hende, og de fleste ting lykkedes for hende.

Hun var en stærk kvinde, hvis største projekt var hendes drenge Rasmus, Kristoffer og Johannes. Hendes omsorg for dem var stor, og helt til sidst søgte hun løsninger, som skulle beskytte dem i fremtiden, når ikke hun kunne være her og beskytte dem . De var hendes et og alt, og hun strakte sig langt, også i hendes sygdomsforløb, for at kunne opfylde de gerne ville. Hun var så stolt af dem, og fulgte dem i deres gøremål. Det er så trist at hun ikke kan følge drengene videre i deres liv, men jeg er sikker på at de vil kunne mærke hende i deres hjerter.

Jeg har haft det privilegium, at følge Bente tæt her til sidst. Tak fordi jeg måtte det. Vi har haft mange dybe samtaler, og den tillid Bente viste mig var stor. Jeg beundrer hende for, at hun havde overskud til at tale så åbent om hendes sygdom og om døden. Hun lærte mig, hvor vigtigt det er at tage stilling til livet og dets afslutning.

Sidste år i juli fejrede Bente sin 50 års fødselsdag for familie og venner i en flot pyntet lade. Hun sagde: hvis jeg opnår at blive 50, skal det fejres, og det blev det. Bente var glad og havde en god dag. Hun var taknemmelig.

Bente blev gift med Hans for knap 8 år siden Hans, og det var et gode for Bente. I foråret fandt Bente kræfter til at besøge sin ældste søn Rasmus i Berlin. Det var et stort ønske for Bente at opnå det

I 4 år har Bente kæmpet med kræften, og er kommet tilbage gang på gang. Så sej en kvinde, som bevarede troen på at det nok skulle gå. I maj var gamle kolleger samlet og Bente var med. Ingen troede at det skulle ende så brat.

Bente var vores gode kollega på Stensnæsskolen og børn som voksne vil vi savne hende i vores midte. Bente efterlader sig ægtefællen Hans, børnene Rasmus, Kristoffer og Johannes, sine forældre i Års og 3 søs-kende. Bentes urne er nedsat på Gislum Kirkegård ved Års.

Æret være Bentes minde.