
Indlæg: Nej til nedrivning – Ja til udvikling
26. juni 2017 - kl. 0:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Flemming Cedergren.
Indsigelse tilsendt Frederikshavn Kommune.
Der er muligheder for at udvikle området på Rolykkevej på andre måder end ved at tillade nedrivning af bevaringsværdig ejendom, men det kræver at de ansvarlige politikere i Plan og Miljø udvalget lever op til deres ansvar og begynder at planlægge i stedet for at være et ekspeditions kontor for developere.
Hele området fra hovedvejen, den omtalte bevaringsværdige ejendom, og den nuværende Blå Kors bygning, skriger efter en samlet planlægning, der kan ende op i en hel ny lille bydel, med tidsvarende huse i en stil der passer ind i allerede politisk vedtagne planer.
Det kan tage år inden det bliver en realitet, men det starter med planlægning, med visioner om hvordan den gamle del af Sæby skal se ud også om 100 år, og det kræver politikere med respekt for historien og med mod og mandshjerte.
Vis os venligst, at det er det, vi har.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indlæg: Nej til nedrivning - Ja til udvikling' til en bekendt