
Frivillig mentor for unge
– noget for dig?
11. juni 2017 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Er du psykisk robust, og har du et stærkt fundament, kan du blive en god rollemodel for et ungt menneske.
Som frivillig mentor skal du ikke have en særlig faglig baggrund – du skal i stedet have lyst til at hjælpe og bakke et ung menneske op.
I vores korps af frivillige har vi mennesker fra sidst i 20’erne til sidst i 60’erne. Det er ikke alderen, der er afgørende, det er din lyst og vilje, der betyder noget.
Blandt de nuværende mentorer spænder den arbejdsmæssige baggrund vidt fra mekaniker, sygeplejerske, studerende, jurist, slagter og pædagog til blikkenslager, butiksassistent og lærer. Fælles for de frivillige mentorer er, at de har overskud og lyst til at være noget for et ungt menneske. Vi har brug for endnu flere frivillige mentorer, så endnu flere unge kan få glæde af ordningen.
Hvem hjælper vi?
Unge, der sommetider har brug for en voksen, de kan have tillid til, og som har tid til at snakke med dem. Det kan være:
Ensomme unge
Unge, der har udfordringer, som er svære at løse på egen hånd
Unge, der har brug for hjælp til at finde en bolig, få styr på økonomeni, vælge den rette uddannelse, at få sunde kostvaner, komme i gang med at motionere, finde nye venner, strukturere deres hverdag eller lignende
Hvordan bliver du frivillig mentor?
Kontakt koordinator Margaretha Cedergren i Frederikshavn Kommunes Ungeenhed og hør nærmere. Se kontaktinformation i kolonnen til højre.
Hvis du overvejer at blive frivillig mentor
Har du allerede kontaktet Margaretha Cedergren, vil hun efterfølgende invitere dig til:
En uforpligtende samtale
En introduktions-/kursusaften
4 årlige netværksmøder med andre frivillige
Særlige temaaftener
Margaretha Cedergren vil matche dig med en ung, når der bliver efterspurgt en frivillig mentor. Det er således ikke fastlagt på forhånd, hvor hurtigt der bliver brug for din velvillige indsats.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frivillig mentor for unge
- noget for dig?' til en bekendt