Kom i skole til fods,<br> på cykel eller med bus

Kom i skole til fods,
på cykel eller med bus

9. juni 2017 - kl. 9:25 - af

Kampagnen ”Cool2school” skal give sundere børn og en sikker trafik. 18 skoleklasser i Frederikshavn kommune skal i juni måned konkurrere om, hvem der er bedst til at transportere sig selv i skole.

Eleverne fra 3., 5. og 8. klasse på Skagen, Sæby og Sæbygård Skoleafdelinger kan vinde kontanter eller en spændende tur for hele klassen, hvis de er kommet ”aktivt” i skole ved egen hjælp – altså ved at gå, cykle eller køre med bus. Kampagnen hedder ”Cool2school” – og belønner altså for, at det er ”cool” at skaffe sig selv i skole ved egen kraft.

Der gemmer sig alvorlige fakta bag det muntre slogan: Rigtigt mange børn bliver nemlig i dag transporteret til skole på bagsædet af forældrenes bil. Det giver pres på skolevejen, udfordrer trafiksikkerheden – og står i vejen for, at flest mulige skolebørn bliver selvhjulpne og aktive.

Vi ved fra forskning, at børn, der er kommet i skole aktivt – til fods eller på cykel – har en højere koncentrationsevne og indlæring, end børn, der er blevet transporteret passivt i bil.

I kampagne-perioden, der strækker sig fra den 6. juni til den 23. juni, skal lærere og elever dagligt indtaste på hjemmesiden cool2school.dk, hvordan de er kommet til og fra skole.

Hjemmesiden regner tallene om til procenter og grafer, så alle elever løbende kan følge med i, hvem der på hver årgang har haft flest af de ”cool” ture på gåben, cykel eller i bus til skole. Alt tæller – også rulleskøjter, løbehjul, skateboard, cykelvogn eller mors gamle havelåge.

To gange i konkurrenceperioden er der kontante præmier på 2000 kr. til klassekassen for den 3., 5. og 8. klasse, der har scoret bedst. Og ved konkurrencens afslutning får bedste klasse i hver årgang en skræddersyet og udfordrende klassetur med kommunens naturvejleder.

-Vi har arbejdet med tre udvalgte skoler, men på baggrund af erfaringerne fra denne pilotkampagne beslutter vi, om vi kan brede initiativet ud til samtlige skoler på et senere tidspunkt, siger projektleder Rikke Løgtved Bruus.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kom i skole til fods,
på cykel eller med bus'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger