Er du også vild med vand?<br>besøg Havnens Dag

Er du også vild med vand?
besøg Havnens Dag

6. juni 2017 - kl. 8:27 - af

-men måske i tvivl om, hvordan du kommer i gang, og hvilke muligheder, der er for at dyrke vandsportsaktiviteter i Sæby, så er muligheden der for at se, hvad Sæby havn kan byde på, når der holdes Havnens Dag lørdag den 10. juni.

Flere end 70 havne i Danmark, her i blandt Sæby havn og Voersaa Havn slår dørene op og serverer en overflod af gratis prøve-smagninger på det maritime liv.

Gæster i de mange havne kan på dagen prøve alt det, der er sjovt på og i vandet og på havnen.

På Sæby havn har vi arbejdet intenst i måneder på at skabe en festlig dag for alle med en masse aktiviteter og vi forventer masser af gæster på, der vil se og prøve nogle af havnens mange tilbud. Stort set alle aktører på havnen er med både blandt foreninger, klubber og erhvervslivet, som Sejlklubben, sportsfiskerklubben og Sæby Ro- og Kajakklub, vinterbaderne og Bjærgelauget med kutteren Kaperen, samt Klostergydens Fisk, Havnekiosken, Svømmehallen, Sæby Redningsstation, Kystmuseet og havnekontoret.

Der er desuden indbudt en række andre aktører der ikke har fast tilknytning til Sæby havn, men som vil præsentere forskellige andre vandsportsaktiviteter, som havjagt, dykning, Stand Up Padling, Ribbådssejlads og så kan du møde fiskerikontrollen.

Der bliver således rig mulighed for at prøve mange af de vidt forskellige aktiviteter, der alle sammen er vilde med vand.

Drømmer du om at få en sejlbåd, kan du besøge flere af dem til åbent skib, og måske få en tur, hvis vejret tillader det og en snak med bådejeren og livet som lystsejler. Der er også mulighed for at prøve kajakker og optimistjoller, få en tur med den lynhurtige Ribbåd, eller bare kigge på mens dykkerne dykker i havnen eller se en omgang kajakpolo.

Der er åbent hus i alle klubberne, og også på havnekontoret hvor man kan få en god snak om mulighederne for at komme til at dyrke vandsportsaktiviteter. Sæby Redningsstation lukker også porten op så du kan komme ind og se redningsbåden, hvor der også vil være forskellige demonstrationer.

Hvis du får varmen, kan du køle ned igen med en tur i vinterbadernes koldtvandsbassin eller i Havnekiosken, Det Glade Ishus, der udleverer en gratis is til alle børn.

Der er lagt op til en festlig og stemningsfuld dag på havnen, uanset om man vil være aktiv og prøve at være med, eller om man blot vil se på. Der er smagsprøver, udskænkning og konkurrencer om fisk. For de morgenfriske afholder lystfiskerforeningen en stor fiskekonkurrence og ved Klostergydens fisk er der præmie for at gætte vægten på butikkens største fisk.

Med havnens Dag håber vi på at kunne vise nogle af alle de muligheder frem, som der er for at bruge havnen og havet aktivt.

Mange danskere drømmer om at kunne bruge havet men ved måske ikke helt, hvordan man kommer i gang. Med Havnens Dag bliver der derfor udover at se de mange aktiviteter også mulighed for at prøve eller få en snak med de forskellige klubber eller udøvere.

På Sæby Havn er der som bekendt planer om en større udvidelse og om at skabe et Vandsportens Hus, der vil være med til at gøre mulighederne for at brug hav og havn i Sæby endnu større. Havnens Dag åbnes kl. 10 og varer indtil kl. 15

Man kan på www.vildmedvand.dk se hele listen over de mange gæstfrie havne – og læse mere om, hvad de enkelte havne tilbyder. Havnens Dag er en ny, årlig begivenhed, arrangeret af Vild med Vand-havnene, som en del af deres engagement i projektet Vild med Vand.

Det er Dansk Sejlunion og Foreningen for Lystbådehavne i Danmark, FLID, der med deres projekt Vild med Vand – med støtte fra Nordea Fonden – står bag den store dag.  På Vild med Vands hjemmeside kan du se program og hvilke aktiviteter der findes.

FAKTA – HAVNENS DAG:
Hvilke havne holder Havnens Dag lørdag den 10. juni?

Få nationalt overblik lige her: www.vildmedvand.dk

  • Havnens Dag er en national begivenhed, som afholdes af Vild med Vand-havne, som en del af deres engagement i projekt Vild med Vand. Det er Dansk Sejlunion og Foreningen for Lystbådehavne, FLID, der står bag den store dag, som er en del af projekt Vild med Vand.
    Vild med Vand er støttet af Nordea-fonden.
  • Havnens Dag blev første gang afholdt i 2016 i 41 havne og besøgt af mere end 60.000 danskere.
  • Flere end 70 Vild med Vand-havne åbner op på dagen i hele Danmark.
  • Der forventes flere end 100.000 besøgende på dagen
  • På Havnens Dag er aktiviteterne gratis
  • Der er omkring 1000 udbudte aktiviteter til Havnens Dag – se hvad der sker hvor på vildmedvand.dk
  • Tema for Havnens Dag 2017 er ”Velkommen ombord”-aktiviteter
  • Havnens Dag er mere end maritime aktiviteter. Der er også oplevelser til lands.
    Det kan fx være madmarkeder, maritime loppemarkeder, skattejagt for børn, jazz-koncert, hundeshow på havnen eller andre spændende aktiviteter.
  • Programmerne for de forskellige havne er nu klar og kan ses på vildmedvand.dk
  • Følg Vild med Vand på www.facebook.com/vildmedvand.dk
  • Sms HAVN til 1245 (det koster kun alm. sms takst) og få en besked med link til dit lokale program.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Er du også vild med vand?
besøg Havnens Dag'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger