
Regnskab for Sundhedshus foran godkendelse
27. maj 2017 - kl. 0:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når Regionsrådet for Nordjylland mødes den 30. maj, skal rådet bl.a. tage stilling til en godkendelse af regnskabet for Sundhedshus Sæby I/S for året 2016.
Regnskabet er revideret af BDO og godkendt af bestyrelsen. Resultatet for Sundhedshuset er ca. 100.000 kr. bedre end budgetteret ud af en omsætning på 2.790.000 kr.
Regnskabet for 2016 er for Sundhedshusets andet år i fuld drift. Der er dog stadig lokaler, som ikke er udlejet i den del af huset, som Regionen garanterer for, og der gøres stadig en stor indsats for at få de ledige lokaler lejet ud.
For Sundhedshus Sæby I/S som virksomhed er der ikke forskel på, om der er lejet ud eller ej, da Region Nordjylland betaler den fulde leje m.m. for de ikke udlejede lejemål.
Der er i øjeblikket ud over kommunens andel, lejet ud til en praktiserende læge, en øjenlæge og en fodterapeut. I alt er ca. 60 % lejet ud.
Det indstilles til Regionsrådet at godkende regnskabet.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Regnskab for Sundhedshus foran godkendelse' til en bekendt