Sprog-bart sprog: <br>På dansk?

Sprog-bart sprog:
På dansk?

25. maj 2017 - kl. 1:01 - af

Den 23. maj beretter Nordjyske Stiftstidende på ”Navnesiden” om tildeling af flere ph.d.-grader. Til lykke til de dygtige forskere!

De fleste var med engelsk titel og så fulgte for hver af dem en dansk oversættelse. En hed: ”Thermal Management of Battery Systems in Electric Vehicle and Smart Grid Application”. Og på dansk stod der så: ”Termisk Management af Batterisystemer i Elektriske Køretøjer og Smart Grid.”

For de indviede er det måske klar tale, men fortsat at have flere engelske ord i den danske oversættelse er jo tankevækkende. Kunne man for management måske have anvendt: administration, forvaltning eller styre(system)? Kunne man måske for smart have anvendt: praktisk eller fiks? Kunne man for Grid måske have anvendt gitter?

Tjah, svaret får vel lov at svæve i det uvisse tankespind.

Da jeg fortalte historien til en bekendt, kommenterede denne lidt ironisk med, at så måtte stillingen som ”key account manager” vel være ”en nøgleholder”. Næ, nej. Her skal man tænke på en salgskonsulent i en virksomhed med ansvar for en række af dens storkunder (key accounts).

”Tal dansk, din sorte hund!” sagde Jeppe til advokaten i Holbergs ”Jeppe på Bjerget”. Bonden Jeppe forstod sig ikke på advokatens fine sprogbrug.

Man kan fortsætte. Sandelig om ikke Frederikshavn Kommune netop har nyansat en ”mover”. I stillingen er pågældende medarbejder ansat til at være ”ny tiltrækningskoordinator”. Her gik jeg i min vildfarelse og troede, at en mover er den finurlige tingest, som kan monteres under en campingvogn, så man ikke behøver at skubbe vognen og ødelægge ryggen. Men så blev man så klog!

Tekst af: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sprog-bart sprog:
På dansk?'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger