Arkivfoto
Snarlig opstart af Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs ugentlige efterårsarrangementer
15. august 2026 - kl. 0:15 - af Jeanette Wildenhoft
Nu er Manegen snart klar til atter at danne rammen om Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs løbende onsdagsarrangementer. Efterårssæsonen starter ud den 26. august og slutter med juleafslutning den 25. november.
Heller ikke i år har klubben ligget på den lade side i månederne maj, juni, juli og noget af august måned, hvor der ikke har været afholdt de ugentlige arrangementer. Der er blevet lavet et rigtig fint efterårsprogram med flere gode foredrag og masser af godt musik. Der ud over er der blevet afholdt to udflugter.
Den 24. juni blev der afholdt den årlige heldags udflugt. Der var 74 deltagere og der var lejet to busser fra Jørns Busrejser.
Turen startede fra Manegens parkeringsplads kl. 8.00. Første stop var, som sædvanlig, på rastepladsen Himmerland, hvor bestyrelsen bød på ”stående” formiddagskaffe/the.
Næste stop var på Rasteplads Pedersmindes picnicområde, hvor deltagerne nød de medbragte håndmadder.
Herefter gik turen videre til Den Gamle By i Århus. Her tilbragte deltagerne cirka tre en halv time.
Det var nogle rigtige spændende timer og det var helt op til folk, om man ville forsøge at se alle seværdighederne eller blot at ”kravle i skyggen” hist og her – det var en af de dage, hvor der har hedebølge.
På vejen ned til Århus blev der kørt ad motorvejen, hvorfor de to chauffører valgte på vej nord på igen, nu og da at tage de lidt mindre veje, så man kunne nyde naturen. På hjemturen blev efterårsprogrammet udleveret ligesom alle fik udleveret en slikpose. Der blev sluttet af med en rigtig god to retters menu på Hjallerup Kro, hvorefter de to busser kørte mod Manegens parkeringsplads i Sæby. Klokken var efterhånden blevet kl. 20,30.
Alle syntes, at det havde været en vellykket tur – trods varmen.
Den 5. august var der arrangeret kør selv tur/ud i det blå tur, hvor der var mødt 34 medlemmer op.
Der var også mulighed for at deltage selv om man ikke havde bil, da bilerne simpelt hen blev fyldt op, så der var så få som mulige der skulle lægge bil til.
Der blev kørt af små snoede vej til Alderslyst Vingård mellem Allerup og Thorup. Vinbonden bød alle velkommen, hvorefter der blev serveret en velkomstdrink, som bestod af et glas hvidvin af egen avl.
Efter rundvisning ude på vinmarkerne, var der vinsmagning og et godt foredrag omkring det at drive en vingård. Den medbragte kaffe blev nu fortæret og der var mulighed for at købe vin, vingele, syltede oliven m.v.
Via Dorf Kirkeby kørtes der forbi Voergaard Slot.
Så gik turen videre til Riverside i Voerså, hvor der kunne købes is og nyde atmosfæren ved åen.
Sidste stop på turen var i Sæby i Skoleparkens fælleshus, hvor aftensmaden blev spist. Fælleshusets sangbøger blev derefter delt ud og der blev sunget 3 – 4 sange. En rigtig dejlig dag og der blev givet udtryk for, at det havde været dejligt at køre af de små veje, som mange aldrig havde kørt på før.
Volstrup Harmonikaklub underholder vanen tro ved det første arrangement ifølge Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs efterårsprogram, nemlig den 26. august.
Der er mange spændende ting på programmet her i efteråret, f.eks. Bent Bøgsted (foredrag), Sailors Venner, Bjarne Lisby, Lotte Riisholt og Carsten Bo. Der er dog også afsat en enkelt eftermiddag til afholdelse af banko spil.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Snarlig opstart af Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs ugentlige efterårsarrangementer' til en bekendt