Politisk prioritering af vedvarende energiprojekter

Illustrationsfoto

Politisk prioritering af vedvarende energiprojekter

11. august 2026 - kl. 1:22 - af

Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser i Frederikshavn Kommune drøftede tilbage i april en sag om prioritering af ansøgte energiparker.
Udvalget besluttede, at der skulle tages kontakt til samtlige projektudviklere på 2. prioriteringslisten for at afdække fortsat interesse for projekterne.

Efter kontakt med samtlige projektudviklere er 2. prioriteringslisten reduceret med 5 projekter. Nogle udviklere valgte selv at trække projekterne, mens ét projekt er fravalgt tidligere. Der er tale om en udvidelse af Sæby Energipark, hvor bekendtgørelsen og området nu er fastlagt. Udvalget drøfter på møde den 12. august, hvilke politiske beslutninger, der bør tages.

Rundt om i kommunen fra Ålbæk til Dybvad
For et område mellem Sæby, Understed, Flauenskjold, Donsted og Dybvad er der følgende bemærkninger:
– Solceller og vindmøller ved Ottestrup (Understedvej) – 55 ha solceller og 3 vindmøller, 110 MW – projektudvikler har ikke interesse i at fastholde ansøgning
– Solcelleanlæg mellem Understedvej og motorvej E45 – 47 ha, 85 MW – projektudvikler ønsker at fastholde ansøgning
– Dybvad og Flauenskjold Solenergi – 35 ha, 63 MW – projektudvikler ønsker at fastholde ansøgning
– Energipark Krættrup – 188 ha solceller og 3 vindmøller, 352 MW – projektudvikler ønsker at fastholde ansøgning
– Solcelleanlæg mellem Flauenskjold og Dybvad (Knudseje) – 197 ha, 354 MW – projektudvikler ønsker ikke at fastholde ansøgning
– Vindmøller ved Donsted – 3 vindmøller – 13,5 MW – projektudvikler ønsker at fastholde ansøgning
– Vindmølle Strandby Varmeværk – 1 vindmølle, 2 MW – projektudvikler ønsker at fastholde ansøgning, indgår ikke i igangsat lokalplan for Strandbylund
– Solceller nord for Ålbæk – 30 ha, 54 MW – Ingen tilbagemelding (frist 1. juni)

Den kommunale administration anbefaler fortsat, at projekterne i 2. prioriteringsrunde bortfalder, da tidshorisonten for at påbegynde disse sager ikke kendes på nuværende tidspunkt, og flere projekter eventuelt vil være forældede til den tid.
Der er ligeledes et hensyn til naboer og lokalsamfund, som i årevis kan have usikkerhed om projekterne. Der kan evt. indkaldes til nye projekter, når projekterne fra 1. prioriteringsrunde er realiseret.

Syv projekter i 1. prioriteringsrunde
Der er på nuværende tidspunkt 5 projekter i 1. prioriteringsrunde samt 2 statslige energiparker:
– Solcellepark Gl. Tveden – 136 ha, 171 MW
– Søholt Energipark – 418 ha, 752 MW, indeholder både solceller og energilager
– Gårdbo Sø Energipark – 140 ha solceller og evt. 3 vindmøller i Frh. Km. – anslået 274 MW
– Vindmøller ved Skærum – 5 vindmøller, 20 MW
– Solcelleanlæg ved Østervrå – 70 ha, 126 MW
– Sæby Energipark – (statslig) – 60 ha solceller og 6 vindmøller, 132 MW
– Rydal Energipark – (statslig) – 234 ha

Realistisk set vil flere af disse projekter blive realiseret senere end 2030, og desuden vil flere projekter erstatte allerede etableret vedvarende energi.

Ifølge den nye klimaplan ønskes målet med 100 % vedvarende energi opnået i 2050, og i forbindelse med beregninger til denne plan ses det, at kommunen i 2030 vil kunne opfylde 77 %.

Forud for mødet indstiller Team Erhvervsplanlægning, at projekter i 2. prioriteringsrunde bortfalder.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politisk prioritering af vedvarende energiprojekter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger