Sæby Basketball Club har afholdt sæsonafslutning for ungdomsholdene

De tre vindere: Max Gade, August Sørensen og Mike Gade

Sæby Basketball Club har afholdt sæsonafslutning for ungdomsholdene

9. juni 2026 - kl. 1:55 - af

Ca. 80 spillere og forældre var mødt op til sæsonafslutningen hos Sæby Basketball Club, der bl.a. bød på ”Snickers Cup” hygge og afslutningsvis grillarrangement.

Flere forældre og søskende havde mod på at deltage i ”Snickers” basket-turneringen, hvor alle deltagere byttede hold efter hver runde. Vinderne var det hold, der samlet høstede flest point i hele turneringen. Er man eksempelvis U-11 spiller tæller scoringer dobbelt, og er man forældre tæller scoring kun et enkelt point. Det blev nogle aktive og hyggelige timer på banerne.
Samlet vinder af turneringen blev Max Gade, August Sørensen og Mike Gade.

Sluttelig var der arrangeret grill med mad og drikke som en god og hyggelig afslutning på dagen.

Sæby Basket afholder i øvrigt i dagene 11. – 12. og 13. juni en stor international basket-turnering ”World Company Games”.
Det er sammen med andre idrætsforeninger i Frederikshavn Kommune og Sæby Basket er blevet udvalgt til at hoste den store basketturnering. Der er både en 3 mod 3 turnering og en regulær 5 mod fem turnering med finaler om lørdagen.
Kampene afvikles i Sæby Spektrum i både hal A og hal B. I hal B er der i øvrigt for nyligt opsat en helt ny kampbane med internationale mål.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Basketball Club har afholdt sæsonafslutning for ungdomsholdene' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger