Illustrationsfoto
Workshop om slægtsforskning for alle
4. juni 2026 - kl. 10:28 - af Jeanette Wildenhoft
Aldrig har det været nemmere at være slægtsforsker.
Om du er begynder eller er kommet langt i din slægtsforskning, er denne workshop lige noget for dig.
Det er FOKUS Vendsyssel – tidligere kendt som FOF Vendsyssel – der over ca. 3 timer lørdag den 13. juni på Nordstjerneskolen i Frederikshavn udbyder et kursusforløb om slægtsforskning.
”Du vil kunne finde dine rødder og få lavet en flot anetavle. Vi ser på Legacy, det mest brugte slægtsforskningsprogram, der findes. Men vi vil også se på andre så som My heritage og ancestry. Vi vil også gennem gå brugen af kirkebøger, som i dag er online. Vi vil se på folketællinger og Nygaards sedler, rigsarkivet, sa.dk. og historiske kort, dødsattester, soldater papir, lokale arkiver, vendelboarkivet og meget andet. Vi vil også kigge på DNA og hvad kan det bruges til”, lyder det fra FOKUS Vendsyssels skoleleder, Kirsten Højrup.
Hvis der er et ønske fra holdet eller enkelte, så kan man lave udflugter til arkiver i landsdelen, såsom på Bangsbo museet og Vendsyssel historiske arkiv.
”Kort sagt dette kursus er for dig, der lige er begyndt eller kommet langt, for vi tager udgangspunkt i netop dig,” lyder forhåndsmeldingen fra FOLUS Vendsyssel.
Et lignende kursus starter den 19. september på Bangsbostrand Skole og igen den 1. oktober, hvor kurset foregår over 4 mødegange.
Hans Jørgen er kursusleder.
Her kan der læses meget mere om workshoppen: Slægtsforskning for alle – Workshop og her Slægtsforskning for alle
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Workshop om slægtsforskning for alle' til en bekendt