Foto: Henrik Pedersen
Kæmpe overraskelse i Lyngså
3. juni 2026 - kl. 3:56 - af Jeanette Wildenhoft
Lyngså Boldklub kunne i weekenden fejre et overraskende flot resultat efter afholdelse af klubbens årlige cykelsponsorløb, hvor der blev cyklet hele 101.575,00 kroner ind til boldklubben på blot én time.
14 ryttere i alderen 7 til 71 år stillede i år op, hvor rytterne selv havde været ud og indsamle sponsorer til cykelløbet.
Sidste år cyklede man 85.313,00 kroner ind, hvilket ingen havde forventet at overgå i år. Men til alles store overraskelse kunne formand Ib Thomsen umiddelbart efter løbets afslutning, offentliggøre et resultat på 98.350,00 kroner.
Dette resultat kunne Kenneth og Mette Hardam, som var blandt gæsterne ikke have, så de smed straks 1.650,00 kroner oven i for at runde op til 100.000,00 kroner rent ud.
Senere samme aften tikkede der yderligt et forsinket sponsorat ind på Ib Thomsens telefon på 1.575,00 kroner, hvilket giver et endeligt resultat på 101.575,00 kroner.
Lyngså boldklub takker først og fremmest samtlige ryttere for at stille op, og indsamle de mange sponsorater.
Derudover vil klubben gerne takke samtlige sponsorer. Deres navnene vil snarest være at se på Lyngså boldklubs hjemmeside www.lyngsaaboldklub.dk.
Her vil alle tal og kilometer senere bliver lagt offentligt frem og klubben opfordrer alle til at holde øje med hjemmesiden.
Der skal også lyde en stor tak til Sten Larsen, Solsbæk Agro, for igen i år at sponsorere både pattegris og slagtning.
Der skal også lyde en tak til Borgerforeningen for lån af flagallé, samt en tak til Voerså VVS for lån af toiletvogn.
Tak til Tina Terp og Klaus Jakobsen for hjælp til madlavning og stegning af pattegris, samt tak til alle de øvrige frivillige hjælpere, som trofast møder op gang på gang, til opsætning og nedtagning af telt og meget mere.
Ib Thomsen kørte flest penge ind til foreningen med 26.493,67 indkørte kroner, tæt efterfulgt af Casper Schrøder, som kørte hele 24.337,28 kroner ind. Per Vognsen kørte flest kilometer med 33,25 kørte kilometer.
Feltets yngste deltager, Malou Løvstrøm Madsen på bare 7 år, kørte hele 19,25 kilometer, hvilket indbragte 7.828,03 kroner til boldklubben. Malou kørte faktisk flere penge ind end sin far, Rene Lyngsaa Madsen, idet Malou var en yderst populær pige at smide penge efter for sponsorerne. Faktisk var Malou den der kørte fjerde flest penge ind til foreningen ud af alle rytterne.
Nu vil Lyngså Boldklub nyde en lang og velfortjent sommerferie ovenpå tre uger med fire arrangementer.
Næste arrangement er Lyngså Landliggerfest, som løber af stablen weekenden i uge 33 midt i august.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kæmpe overraskelse i Lyngså' til en bekendt