Indvielse af ny terrasse i Lyngså Boldklub

Foto: Henrik Pedersen

Indvielse af ny terrasse i Lyngså Boldklub

19. maj 2026 - kl. 5:12 - af

I lørdags kunne Lyngså Boldklub byde 50 glade gæster velkommen til indvielse af deres nye terrasse.

Selvom der regnede det meste af dagen, så fandt solen frem omkring selve indvielsen, hvorefter man så måtte søge indenfor på grund af regnbyger.

Lyngså Boldklub kunne servere flæskestegsburgere med pommes frites til alle de fremmødte, som hyggede sig i hinandens gode selskab i et par timer.

Det er en stor glæde for boldklubben at kunne give tilbage til sine medlemmer, især når der møder så mange op.

Terrassen er blandt andet blevet opført for pengegaver i forbindelse med boldklubbens 75-års jubilæum sidste år samt for 20.000 kr. af de lokale distriktsmidler, som byens øvrige foreninger med bred enighed besluttede skulle tilfalde Lyngså Boldklub. Her foruden sponsorerede Entreprenør Bo Andersen projektet med en hel del arbejdstimer. Lyngså Boldklub vil gerne takke Bo Andersen for det flotte anlægsarbejde.

Forud for indvielsen søgte boldklubben Nordea fonden om 40.000 kr. til nye handicapvenlige bord-bænkesæt i vedligeholdelsesfrie materialer, hvilket man fik tildelt. Bænksættene blev lavet hos Sæby Lastvognsopbygning som endvidere har sponsoreret en handicaprampe og en parasolfod.

Entreprenør Bo Andersen i Sæby sponsorerede desuden en stor markedsparasol, eller rettere var det Bos hun Ejnar der sponsorerede parasollen.

På væggen over terrassen er der blevet ophængt et flot messingskilt graveret hos Hjortlund & Bøgh gravering i Agersted, hvor man takker samtlige bidragsydere.

Næste arrangement er Lyngså Boldklubs årlige cykelsponsorløb, som løber af stablen lørdag den 30. maj kl 14.00 ved den gamle købmandsgård i Lyngså.

Vil man vide mere om løbet kan man følge Lyngså Bolsklubs hjemmeside eller Facebookside.

Lyngså Boldklub vil endnu engang takke samtlige sponsorer, frivillige, gæster og øvrige bidragsydere.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indvielse af ny terrasse i Lyngså Boldklub' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger