
Arkivfoto. Fotos: Lene Krüger
Kom til Pinsemarked på Hedebo Strand Camping
5. maj 2026 - kl. 8:34 - af Jeanette Wildenhoft
Kom til et af årets største begivenheder i Sæby når Hedebo Strand Camping afholder byens (måske) største loppemarked.
lørdag den 23. og søndag den 24. maj afholdes det årlige og yderst populære kræmmermarked, også kendt som Pinsemarked, på Hedebo Strand Camping.
I mere end 40 år er campingpladsen og græsplænen ned mod stranden hvert år blevet fyldt med kræmmere, som sælger ud af brugskunst, tøj, legetøj og alt der imellem.
Hvert år valfarter besøgende fra hele Nordjylland til det store loppemarked – hvilket ofte resulterer i trængsel på parkeringspladserne i området. Det anbefales derfor, at man enten tager cyklen eller går ud til markedet, hvis man bor i byen.
Book en bod
Har du ting i gemmerne, du gerne vil sælge? Så er der rig mulighed for at komme af med disse, når tusindvis af besøgende lægger vejen forbi Pinsemarkedet.
En bod koster for de 2 dage 460 kr pr. dag for 7 facademeter og bil.
Bor du her på campingpladsen, får du standen med i overnatningsprisen, hvis du har lyst til også at ´kræmme´.
Kontakt Hedebo Strand Camping på tlf. 98 46 14 49 eller via mail, hvis du ønsker at booke en stand.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kom til Pinsemarked på Hedebo Strand Camping' til en bekendt