Gudstjeneste for fred og frihed den 4. maj

Fanemarch i Sæby Kirke. Foto: Sæby Kirke

Gudstjeneste for fred og frihed den 4. maj

1. maj 2026 - kl. 1:15 - af

Fred og frihed kan vi ikke tage for givet. Det er vigtigt at påskønne og at arbejde for at vi bliver ved med at leve i et land med demokrati, fred og frihed.
Det skal vi kæmpe for og værdsætte – hver dag – og festligholde det ved særlige begivenheder.

Freds- og Frihedsgudstjeneste holdes mandag den 4. maj kl. 19.00 i Sæby Kirke.

I Sæby Kirke holdes en speciel friheds og freds gudstjeneste hvert år den 4. maj – for at mindes den aften, hvor befrielsesbudskabet lød efter de 5 forbandede år.
I den blomstersmykkede kirke fejres det budskab med faneindmarch og gudstjeneste i ord og toner – i tak, til trøst og mod og glæde.
Musikkorps Sæby medvirker sammen med organist Peter Emil Ryom og kirkens eget kor. Provst Peter Jessen prædiker.

Efter gudstjenesten der samvær i Mariehuset – med lys og flag på kaffebordene og med korte indlæg og fællessang. I år er der specielt fokus på Bornholm – det er jo 80 året for Bornholms befrielse – og 81 år siden resten af Danmark atter blev frit. Alle er velkommen både i kirken og i Mariehuset.

Onsdag den 6. maj kl. 17.00 er der børnekirke i Sæby Kirke. Her handler det om at gå på vandet – det kunne Jesus og han opfordrede sin gode ven Simon Peter til også at prøve – hør hvordan det gik og tag bare dine gummistøvler med.
Efter denne fortælling hvor hunden Credo, præst Peter samt Vivian og Kirsten fortæller er der fællesspisning i Mariehuset. Begge steder er alle børn og deres voksne velkommen.

Der er mange muligheder i Sæby Kirke: Hver mandag i ulige uger – således også mandag den 4. maj inviteres alle til kaffe på kanden på kirkegården.

Hver onsdag kl. 9.30 er der en kort morgenandagt i kirken og hver søndag er der gudstjeneste kl. 10.00.

Velkommen i kirken, i Mariehuset og på kirkegården – steder hvor der både er fred til fordybelse og tid til samvær.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gudstjeneste for fred og frihed den 4. maj' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger