Mand anholdt efter såret mand blev fundet på gaden i Sæby
15. april 2026 - kl. 12:48 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nordjyllands Politi er netop nu til stede på en adresse på Grønnegade i det centrale Sæby.
Et større område er spærret af med minestrimmel og en person i DNA-dragt er placeret på bagsædet af den holdene patruljevogn.
Hvad der er årsagen til aktionen og manden i bilen vides endnu ikke.
Opdatering:
Manden er nu kørt væk, men der er stadig afspærret og der arbejdes fortsat på stedet.
Ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi Claus Stærk er en mand fundet på gaden med skader.
Vagtchefen bekræfter overfor TV2Nord, at en person er anholdt og ført væk i DNA-dragt, men ingen er sigtet.
Politiet kan endnu ikke sige noget om den tilskadekomne mands skader. Det vides derfor heller ikke om de er opstået efter et fald, eller om der er sket noget kriminelt.
– Der pågår efterforskning, og vi skal have klarlagt årsagen til hændelsen, oplyser vagtchefen.
OPDATERES
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mand anholdt efter såret mand blev fundet på gaden i Sæby' til en bekendt