Sommerbyen Sæby – stedet, hvor ferieminder skabes

Sommerbyen Sæby – stedet, hvor ferieminder skabes

30. marts 2026 - kl. 6:01 - af

Sæby er for sæbynitterne ‘hjemme’, men for byens mange besøgende er Sæby stedet, hvor ferieminder skabes og batterierne lades op. Svalereden Strand Camping og Hedebo Strand Camping er to af byens populære overnatningssteder for de besøgende, som søger mod vandet og nyder den ro, campingpladserne udgyder. Kom med ind bag kulissen hos de to campingpladser og bliv klogere på, hvad der har gjort – og stadig gør – Svalereden Strand Camping og Hedebo Strand Camping så populære.

Forårsstemning, fællesskab og liv ved havet på Svalereden Strand Camping 
Hos Svalereden Strand Camping har de åbent hele året, men foråret – og især påsken – markerer for alvor starten på den nye sæson. Det er her, fastliggerne vender tilbage, nye gæster finder vej og pladsen igen fyldes med liv.

Påsken er en travl og glædelig tid. Hytter, værelser og lejligheder er stort set fuldt bookede, blandt andet af gæster fra både ind- og udland, som deltager i Rødspætte Cup. Det giver aktivitet på hele pladsen – og i byen.

En af de ting, Svalereden Strand Camping ofte hører fra deres gæster er, hvor positivt overraskede de bliver over Sæby. Mange kommer måske for én begivenhed eller et kort ophold – men bliver grebet af stemningen i byen, den hyggelige havn, de små specialbutikker og den smukke natur langs kysten og i skoven.

Svalereden Strand Camping ople-ver igen og igen, at gæsterne føler sig taget godt imod i Sæby. Den venlighed og nærhed, de møder i butikker, spisesteder og hos lokale aktører, gør en forskel. Det betyder, at et planlagt ophold på to nætter ofte bliver til tre eller fire. Det er noget, campingpladsen både glædes over og er stolte af på byens vegne.

Udvikling og nye faciliteter 
Svalereden Strand Camping udvikler løbende campingpladsen, så de kan følge med efterspørgslen. Pr. 1. april åbnes 12 nye pladser med vand og afløb, som både kan benyttes af fastliggere og kørende gæster med egen vogn. Her i foråret opstilles desuden to nye, mindre servicebygninger, så komforten følger med den stigende aktivitet.

Campingpladsens nyindkøbt mobile sauna har ydermere været flittigt brugt hen over vinteren og pladsen glæder sig over, at flere gæster kombinerer opholdet med en tur ved havet og efterfølgende varme – en lille luksus i hverdagen.

Et stærkt hold bag kulissen
Ingen sæsonstart uden et stort skulderklap til Svalereden Strand Campings serviceteam, som yder en stor indsats for at pladsen og dens servicebygninger altid fremstår rene, pæne og indbydende. Det kræver omhu og engagement – især i perioder med mange gæster – og Svalereden Strand Camping er dybt taknemmelige for deres arbejde. Det er dem, der får det hele til at fungere i hverdagen.

Fællesskab og oplevelser 
Hen over foråret og sommeren inviterer Svalereden Strand Camping til fællesspisninger, børneaktiviteter, Sankt Hans-bål og musikarrangementer. Blandt andet får campingpladsen gensyn med po-pulære The Irish Waterfalls samt Elsa og Gary, som mange allerede forbinder med hyggelige sommeraftener på pladsen. “Knållert ve’ Kattegat” vender naturligvis også tilbage og samler igen både delta- gere og nysgerrige ved kysten.

I kiosken ved receptionen er brugs- kunstafdelingen blevet udvidet med fine ting inspireret af kystlivet samt kunsthåndværk fra lokale aktører. For Svalereden Strand Camping hænger det hele sammen – campingplads og by, gæster og lokale.

Svalereden Strand Camping glæder sig til endnu en sæson med liv, fællesskab og nye oplevelser – og til fortsat at sende glade og måske lidt overraskede gæster hjem med Sæby i hjertet.

I Sæby leves livet året rundt 
Hvis du tager turen på den godt 3 km lange strandpromenade, der går fra Sæby Havn mod Frederikshavn, kommer du til en af byens ældste virksomheder. Hedebo Strand Camping har ligget her i strandkanten i mere end 60 år og er i dag en af Nordjyllands største overnatningsvirksomheder.

Camping – hele året 
I mange år har campingpladsen stået for ca. 100.000 af de godt 1.500.000 turistovernatninger, der årligt finder sted i Frederikshavn Kommune. Og det endda, selvom campingpladsen hidtil kun har holdt åbent 7 ud af årets 12 måneder.

I 2025 besluttede man at holde åbent hele året, og det er der en god grund til. Flere og flere turister med bl.a. autocamper har fået øjnene op for, at man også godt kan campere efterår og vinter:

“Vi har mange danske, tyske, norske og andre europæiske campister, der har fundet ud af, at den danske østkyst er meget attraktiv at besøge året rundt. Så selvfølgelig skal vi også give dem en chance for at holde ferie her efterår og vinter”, siger Eric Christensen indehaver og lejrchef.

Beslutningen, som familien traf i 2025, betyder også, at de ca. 350 fastligger familier (hvoraf godt 250 har en helårsplads), har fået flere muligheder for at hygge sig ved deres favoritsted.

“Vi er simpelthen heldige, at vi ligger i Sæby, som folk elsker at besøge”, siger Eric Christensen.

En helt almindelig dansk by 
Siden 1968, hvor Inger og Bendt Christensen overtog Hedebo Strand Camping sammen med deres dengang 3-årige søn, har familien arbejdet hårdt på at sætte Sæby på landkortet som en af Danmarks hyggeligste og mest autentiske byer midt i den danske natur. I dag arbejder familiens 3. generation her også, mens 4. generation går i skole og vokser op som alle andre nordjyske børn.

“Det er det, vores turister og fastliggere elsker ved Sæby. Her leves livet, og her er hyggeligt året rundt. Her er ikke overrendt om somme-ren og helt tomt om vinteren som i mange deciderede turistbyer”, siger Eric Christensen.

Det betyder selvfølgelig mere arbejde for familien, at man nu hol-der åbent året rundt. Og indtil videre er efterspørgslen da også for lille til, at caféen og butikken ved landevejen, Hedebo Strand Super, kan holde åbent om vinteren. Men så er der jo desto mere at glæde sig til ved sæsonstart weekenden før påske.

“I år har vi fået nye forpagtere af caféen, og de har været i gang med at indrette den og udvikle menuen”, siger Eric Christensen, og fortsætter:

“Også medarbejderne i Hedebo Strand Super, som nu bliver endnu hyggeligere at besøge, har knoklet løs hele vinteren”.

Et sted man kan hygge sig året rundt 
I modsætning til mange andre overnatningsvirksomheder er der ikke låse og bomme hos Hedebo Strand Camping. Alle er velkommen, og det har mange sæbynitter og sommerhusgæster fundet ud af. Derfor kommer der også tit en dagplejer forbi med sine børn for at lege på legepladserne. En sko- leklasse holder afslutningsdag på campingpladsen, eller et firma arrangerer en runde minigolf med lidt mad for sine medarbejdere. Og rigtig mange kender Eric, der har stået i receptionen, siden han var teenager i 70erne:

“Skulle jeg vælge en by igen i Nordjylland, ville jeg vælge Sæby. Jeg har fået mange gode relationer her, og det er en dejlig by ved havet og naturen. Mine børnebørn går i en god skole og har søde legekammerater, og jeg håber, at de to på et tidspunkt vil arbejde sammen med mig. Ligesom jeg arbejdede sammen med mine forældre, til de var næsten 90”, slutter Eric Christensen.

Sæson 2026 fejres hen over året med forskellige arrangementer og gode tilbud i caféen, butikken, og hvis man har lyst til at invitere venner og familie på et lille ophold på en af Nordjyllands hyggeligste overnatningssteder, er Hedebo Strand Camping et godt valg.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommerbyen Sæby - stedet, hvor ferieminder skabes' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger