
Arkivfoto
Sæby Snedkergaard skyder issæsonen i gang i påsken
27. marts 2026 - kl. 10:00 - af Jeanette Wildenhoft
I morgen lørdag kl. 12.00 – 17.00 kan du nyde årets første is hos Sæby Snedkergaard.
I de hyggelige historiefyldte omgivelser i Algade kan du nyde gammeldags isvafler med is fra Kastbergs – og i år kan du smage deres ny lækre isvariant.
Den hyggelige isbutik topper gerne din isvaffel med deres populære hjemmelavede påskeguf eller en af deres andre smagfulde varianter af hjemmelavet guf.
Udover is kan du hos Sæby Snedkergaard købe hjemmebagte vafler med is og karamelsovs, som du kan nyde i den hyggeligt påskepyntede gårdhave eller på gåtur rundt i byen eller på Havnen.
Sæby Snedkergaard holder åbent hver dag i påsken kl. 12.00 – 17.00.
Derefter vil der være åbent i weekender og helligdage indtil sommer.
Udover at nyde en lækker is, er der ligeledes mulighed for at sandblæse på glas efter aftale.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Snedkergaard skyder issæsonen i gang i påsken' til en bekendt