Teaterforening har vundet Kulturkongens arrangørpris

Teaterforening har vundet Kulturkongens arrangørpris

12. marts 2026 - kl. 10:39 - af

Frederikshavn Teaterforening har vundet Kulturkongens arrangørpris.
Kulturkongen er et landsdækkende netværk af kulturinteresserede danskere, som tester, ”rater” og anbefaler kulturoplevelser til hinanden.
Kulturkongens ”Turné-teater-arrangør”-pris uddeles hvert år i samarbejde med Danmarks Teaterforeninger og diverse danske producenter af turnéteater.

Prismodtageren er en arrangør, som har gjort en ekstraordinær indsats i forbindelse med et turnéteaters besøg og/eller er en god, behagelig og konstruktiv samarbejdspartner samt vært, når diverse producenter og personale herfra kommer på besøg med en forestilling.

Formanden for Frederikshavn Teaterforening, Lilly Pedersen, kunne på foreningens generalforsamling, stolt præsentere, at den frederikshavnske forening var blevet tildelt prisen for 2025.

Generalforsamling
Mere end 300 medlemmer var mødt op, da der blev afholdt generalforsamlingen i Det Musiske Hus i Frederikshavn.
Her berettede Lilly Pedersen om det forgangne års aktiviteter og kom desuden ind på, hvorledes bestyrelsen plan- og tilrettelægger sit arbejde på at skaffe kultur i bred forstand til området. ”Vi skal tænke kulturen ind alle de steder, vi kan. Kultur er med til at booste vores mentale sundhed, og den måde, vi er sammen på, er vigtig for os alle,” lød det fra formanden.
Bagefter fremlagde kasserer Bente Olesen regnskab med overskud. Begge dele modtog klapsalver fra publikum.
Der var genvalg til bestyrelsen, som fremdeles består af Lilly Pedersen, Erik Salling, Bente Olesen, Linda Steensgaard, Betty Rode og Bente Bonnevie. Som suppleanter valgtes Mia Westerberg, Michael H. Olesen og John Kristensen.
Der blev vedtaget en vedtægtsændring, så bestyrelsen går fra 7 til 6 medlemmer, efter at Byrådet har tilkendegivet, at man derfra ikke længere ønsker en plads i bestyrelsen.

Sprudlende præsentation
Efter selve generalforsamlingen var den sprudlende, tidligere ”bakkesangerinde” Karen Marie Lillelund engageret til at præsentere programmet for sæson 2026-27, hvor hun blev ledsaget af Allan Dahl Hansen (fra Figaros) på klaver.
Programmet rummer et væld at små og store teaterstykker, familieforestillinger, foredrag m.v. Det vil meget snart være tilgængeligt på hjemmesiden www.frederikshavnteaterforening.dk og teaterforeningens facebook-side.

Tekst og foto: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Teaterforening har vundet Kulturkongens arrangørpris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger